Ulovlig træfældning: Selvtægt er et no-go

Sagerne dukker op med jævne mellemrum.

De handler om de tilfælde, hvor folk tager sagen i egen hånd og fikser det problem, der generer dem. Bare i det nordjyske kan vi nævne betonen og granitten, der blev hældt ud over klitten i Lønstrup for at bremse Vesterhavets gnaven med en åben trussel mod de nærliggende sommerhuse. Eller klitterne ved stranden i Skagen, der pludselig forsvandt og åbenbarede udsigten over havet. Eller nu senest i Nykøbing, hvor kommunale træer er blevet kraftigt studset - sikkert for at skaffe sig udsigt over Sallingsund.

Se også

Selvtægt i villakvarter: Beboere skærer træer ned for at få udsigt

Om man benævner handlingerne som selvtægt eller hærværk er en temperamentssag. Nogle vil måske hævde, at selvtægt rummer et gran af noget positivt - altså at gernings-mændene/k har haft et ædelt formål, hvor det har været o.k. at sætte moral over jura. Andre vil med syvtommersøm slå fast, at selvtægt ret beset er hærværk, når man uden hjemmel ødelægger andres ejendom - om det er den private eller som i de nævnte tilfælde offentlighedens, som vi alle har vores andel i.

Uanset ordvalget må det konstateres, at den valgte vej er ufarbar. Princippet om, at den enkelte kan tage sagen og loven i egen hånd, når der er noget, der generer, holder ikke - som det synes tilfældet med de fjernede klitter i Skagen. Så bliver det reelt jungleloven, der hersker: Enhver sørger først og fremmest for sig selv, og det bliver typisk den med de største muskler målt på penge og frækhed, der sætter retningen. Og så er det i hvert fald et andet samfund, vi bor i - hvis man overhovedet kan kalde det et samfund.

Når det er sagt, skal det understreges, at lovgivning ikke er en statisk størrelse. Regler og håndhævelse af regler for reglernes skyld rummer en umenneskelig rigiditet. Og det viser med jævne mellemrum, at de opstillede retningslinjer ikke rummer plads til rimelig menneskelig aktivitet. Et eksempel har været de benhårde regler på netop kystbeskyttelsen, hvor folk nærmest ikke har kunnet få lov til at flytte rundt på en urtepotte på egen terrasse uden at komme i strid mod loven.

Så der ligger der også et ansvar hos politikere og myndigheder om at lytte, når borgere lufter deres frustration, og se på, om lovgivningen står mål med rette formål - og om der er muligheder for at afhjælpe kattepiner eller indfri ønsker. Ellers lurer risikoen for, at folk handler.

Myndigheder og politikere fik netop ikke taget det endelige ansvar for Lønstrup, og resultatet blev selvtægt - uden at det skal forsvares, men måske kan forstås. På Mors havde politikerne valgt at lytte og lave en aftale med de berørte borgere, og så var der alligevel ”nogen”, der ærgerligt og uordentligt bevægede sig ud ad selvtægtens genvej.