Billede beskrivelse

På med vandrestøvlen og kom med ud på opdagelse

10. januar 2023 kl. 16.00
Opdateret 13. januar 2023 kl. 09.28

En utraditionel forestilling løber af stablen i slutningen af januar. 

Her præsenterer Kitt Johnson X-act i co-produktion med Limfjordsteatret og Stisa Søgaard anden del af den stedsspecifikke vandring gennem fire årstider: Mellemrum Thy - Vinter. Det skriver arrangørerne i en omtale. 

Mellemrum Thy består af i alt fire steds- og årstidsspecifikke vandringer (Efterår, vinter, forår og sommer), der i 2022-23 tager dig med på rejse gennem Nationalpark Thys kendte og ukendte, gemte og glemte steder.

På din vej møder du scenekunstnere fra nær og fjern. I mødet med landskabet, naturen og vejrliget, har de alle skabt værker, der forholder sig helt specifikt til stedet.

I alt 11 kunstnere deltager i det samlede projekt, og i denne anden udgave – Vinter – møder man Villads Bugge Bang & Thalia Pigier, Stisa Søgaard samt Gitta Malling (og et lokalt kor fra Højskolen Mors), i stedsspecifikke iscenesættelser på Agger Tange.

Her er de medvirkende i Vinter-udgaven: 

Performer Villads Bugge Bang

Performer Thalia Pigier

Performer/koreograf Stisa SøgaardInstruktør Gitta Malling,

Frontguide: Annette Skov

Koncept/dramaturgisk design Kitt Johnson

Fakta om Mellemrum

MELLEMRUM THY er initieret af Stisa Søgaard, og produceret af Kitt Johnson X-act i samarbejde med Stisa Søgaard, Limfjordsteatret, Foreningen for Vildmarksoplevelser, Kystdirektoratet, Thy Musikteater, Nationalpark Thy, Naturstyrelsen og Museum Thy.

Støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Thisted Kommunes Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalg, Augustinusfonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Nordea-fonden, Dansk Artist Forbund, Koda Kultur, William Demant Fonden og Sparekassen Thy.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste