Dette maleri af Peder Nielsen Mollerup erhvervede Museum Thy 1993. Portrættet menes at være samtidigt med Moldrup-slægtens stamfar. Det gik i generationer i arv inden for slægten.
Livet her

Har du hørt om adelen i Vestervig? Her er historien

23. november 2022 kl. 18:00

VESTERVIG: Torsdag 1. december udgiver Museum Thy bogen ”Moldrup til Vestervig Kloster”, som er skrevet af historiker og thybo Esben Graugaard, tidligere museumsinspektør ved Holstebro Museum.

Bogen kan købes i boghandler samt i Museums Thys webshop på hjemmesiden www.museumthy.dk og hos Holstebro Museum.

Gennem et århundred ejede fire generationer af Moldrup-slægten 1698-1799 godset Vestervig Kloster (der dengang også omfattede bl.a. Vestervig Overgård og Bubbel) og en periode også Ørum (i dag delt i bl.a. Gammel og Ny Ørum samt Vilhelmsminde).

Dette godsejerskab var samlet set det største gods i 1700-tallets Thy.

Alene af den grund er Moldrup-slægten en væsentlig del af Thys historie:

”I det store perspektiv er denne fortælling samtidig en samfundshistorie om enevældens klasse af nye adelsslægter, deres baggrund og evne til at klare sig i en turbulent tid, hvor Danmark ændredes markant, mest afgørende med landbrugsreformerne i 1780’erne,” skriver Esben Graugaard i bogens forord.

Moldrup-slægtens sociale stjerne kulminerede med erhvervelsen af adelskabet 1731 under navnet de Moldrup, og med hele baggrund og efterliv går bogen i dybden. Men Esben Graugaards bog tilbyder også en samfundsmæssig netværksanalyse, hvor slægtens medlemmer brugte familieskab og ægteskaber til at konsolidere deres lokale indflydelse og over for centralmagten i København. Gennem ansættelser i deres godssystemer skabte de sociale cirkler, som på alle måder dominerede Sydthy i 1700-tallet inden for landbrug, men også retsvæsen, idet godsejerne havde egne retter, og kirkeliv, idet godsejerne var kirkeejere på den tid.

Dette kobberstik fra 1755 viser Peder Nielsen Mollerup, men kunstneren har dog aldrig set Mollerup, men derimod udført stikket efter et tidligere kobberstik.

Peder Nielsen Mollerup (1651-1737) er i eftertiden mest kendt som ”bondeplageren på Vestervig Kloster”, og der rejste sig derfor protester i læserbreve i avisen, da Sydthy Kommune i starten af 1970’erne ønskede en Moldrupsvej i parcelhusområdet nord for Vestergade i Vestervig. Man kunne naturligvis ikke opkalde en vej efter en ond herremand:

”Så entydig er den historiske virkelig sjældent,” skriver Esben Graugaard og tilføjer, at Mollerup ”må nødvendigvis også have været en energisk og visionær mand, som utvivlsomt skabte sig fjender på sin alt andet end jævne vej fra bondesøn til godsejer”. I sandhed en ”social rejse”, som ”ikke har været for sarte sjæle”.

Ikke alle fandt det passende, at Sydthy Kommune i starten af 1970’erne ville opkalde en vej i Vestervig efter en berygtet ”bondeplager” – det eftermæle, Peder Nielsen Mollerup har fået.

Det dårlige omdømme af stamfaren har tynget efterkommerne, men Esben Graugaard kalder ”deres stædig kamp for at holde det forgældede stamhus økonomisk flydende” for ”imponerende i sin vedholdenhed”.

I nutiden kan efterkommere findes i Sydafrika, Argentina og USA, mens den sidste mandlige efterkommer lokalt var oldebarnet Damianus Moldrup, der var degn (skolelærer og kirkesanger) i Vestervig, og som døde som 64-årig i 1842. Ham mødte digterpræsten Steen Steensen Blicher (1782-1848) i slutningen af 1830’erne, da han berejste Thy og beskrev ”den sidste ætling af en fordums rig og mægtig herreslægt”. Gennem Damianus Moldrups døtre kan flere nulevende thyboer føre deres stamtræ tilbage til stamhuset Moldrup.

Til venstre for Vestervig Kirkes hovedindgang lod menighedsrådet sætte en mindesten over de jordiske rester fra kapellet, hvor kister med rester af Irgens- og Mollerup-slægterne stod.

En af dem, der mest hårdnakket har viderebragt historien om den bondefødte herremand på Vestervig Kloster som bondeplager var den indignerede socialrealistiske digter og forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930), og Esben Graugaard lægger ikke skjul på, at netop Aakjær er en væsentlig baggrund for, at ry og rygte om ”bondeplageren” lever den dag i dag, men også at beskrivelsen nok er blevet strammet en hel del – både i samtiden og i eftertiden. Om end Peder Nielsen Mollerup naturligvis ikke ville kunne leve op til nutidens krav til en arbejdsgiver.

1787 lod kammerherre Peder de Moldrup udarbejde denne oversigtstavle over efterkommere af Peder Nielsen Mollerup og Mette Laasbye, bl.a. for at man kunne holde styr på arvegangen.
Annonceret indhold

Nyeste