Fiskersønnen fra Glyngøre udgiver sin fjortende bog

GLYNGØRE: I sin nye digtsamling, “Min tidebog”, skriver Knud Steffen Nielsen videre i den skygge, der med “Min kontrabog” fra 2020 trådte ind i forfatterskabet.

Skyggen er en kræftsygdom, en dødsdom, men også en splint i øjet.

Knud Steffen Nielsen er 75 år, og “Min tidebog”, som udkommer 1. april, bliver hans fjortende bog, siden han debuterede med “Indsskrift” i 1980.

Den nye digtsamling, “Min tidebog”, har aldrig været planlagt som et bind 2. Sådan arbejder Knud Steffen Nielsen ikke. “Selvfølgelig har jeg nogle grundmotorer, nogle overvejelser, som går videre fra bog til bog. Og en af dem er nok patriarker. Dem er jeg meget skeptisk overfor.”

Fiskersønnen fra Glyngøre

Når Knud Steffen Nielsen møder sandheder, bliver han skeptisk.

- Min far var fisker, og på et tidspunkt, da jeg var 5-7 år gammel, sidder han og slagter ål. Og jeg spørger ham: Gør det ikke ondt på fiskene? Jeg kunne jo se, hvordan ålene kværnede rundt, når de blev trukket i skindet. Men min far svarede, at fisk ikke kan jo mærke noget. De er koldblodede, som han sagde, fortæller forfatteren.

- Den slags sandheder eller arrogance gør mig skeptisk, for hvad ved vi egentlig om smerte? Vi kender smerte fra os selv, ja, og vi er jo varmblodede. Her kommer det patriarkalske ind. Den der med at jeg har sandheden, og nu skal du høre, hvordan den er. Jeg er så siden blevet bekræftet af forskere, blandt andre bioetikeren Mickey Gjerris, som siger, at selv den mindste ting har en eller anden form for smerte i sig, siger Knud Steffen Nielsen.

Han bliver forundret dagligt.

- Det er nysgerrigheden, der driver mig, fortæller Knud Steffen Nielsen og fortæller om dengang, han diskuterede begrebet inspiration med Knud Sørensen, som døde sidste år.

- Knud fortalte, at træerne var inspiration for ham. Og jeg kan huske, at jeg sagde, at jeg ikke tror på inspirationen, ikke på den måde. Der skal helst være et eller andet, der undrer mig hver dag. En syrevækker, som det hedder på mejeriet. Noget, der skubber mig et andet sted hen. Verden er en overraskelse. Og det er den, jeg har brug for, siger han.

Knud Steffen Nielsen referer til flere forfattere i “Min tidebog”, og det er tydeligt, at han har et særligt forhold til sproget.

- Sådan som jeg læser Samuel Beckett, kan vi ikke tale sammen. Vi er låst ude fra hinanden – netop på grund af sproget. Alligevel skal vi jo snakke sammen, og det må vi så gøre på trods af de begrænsninger, der ligger i sproget. Jeg står alene i mit sprog. Pragmatisk kan jeg sagtens benytte sproget. Jeg kan byde folk velkommen og takke. Men sproget rummer også mange forskellige ting, som forhindrer en fuldblodig kommunikation. Ironifor eksempel og manipulation, løgn, humor og så videre, siger han.

Bogen er udkommet hos det aarhusianske forlag Herman & Frudit, det er på 68 sider og koster 200 kroner.