Diskussion om spøgelsesgarn i fjorden

NISSUM BREDNING: Der er fortsat spøgelsesgarn i Limfjorden, fortæller landsforeningen Levende Hav i en pressemeddelelse. Spøgelsesgarn er efterladte garn, og der kan i dag stå over 1000 skadelige garn alene i Nissum Bredning, viser de første erfaringer fra et frivilligt projekt, hedder det.

Videre hedder det, at spøgelsesgarn defineres som ”mistede og tabte garn”, men det mener foreningen ikke:

- Fiskeren mister også redskaber, men langt hovedparten af de spøgelsesgarn, vi hiver på Limfjorden, er ikke mistede, men efterladte garn, siger skipper og formand Kurt Svennevig Christensen, Ferring, der gerne vil rette, hvad han kalder en udbredt misforståelse i både medier og blandt politikere.

Efterladte garn, som består af bl.a. plastik og bly, er garn, hvor ejermanden har fjernet ankrene i begge ender, fordi garnene ikke længere kunne fange så mange krabber og hummere, at det kunne betale sig at røgte dem, præciserer han.

Ifølge Landsforeningen Levende Hav fortæller nogle af de få erhvervsfiskere, der er tilbage i Limfjorden, og som forsøger at overleve ved lidt fiskeri efter østers og hummer, at de løbende har holdt Fiskerikontrollen opdateret om de efterladte garn. Men der sker intet:

- De ved godt, at fjorden er fuld af spøgelsesgarn, men fiskerne bliver ligeglade, når de år efter år forsøger at råbe myndigheder op, og intet sker. Og så holder de op med at anmelde og opsamle de gamle garn, de støder på, siger Kurt Svennevig Christensen.

I slutningen af uge 29 har foreningen med kutteren ”Anton”, som denne sommer ligger i Lemvig Havn, arbejdet med at få fundet og halet de efterladte redskaber. Og indsatsen vil, når vejret tillader det, fortsætte i den kommende tid.

Kutteren er bemandet med frivillige medlemmer af foreningen. De har allerede hevet mere end 200 garn i land, og biolog Mogens Gissel Nielsen, der er medlem af Levende Hav og besætningsmedlem, har de seneste uger fået syn for sagn om problemets omfang:

- Vi er meget overraskende og chokerende over hvor mange garn, der blot er efterladt i fjorden, hvor de står og gør skade på miljøet og fortsat fisker bl.a. krabber og hummere, som dør i de udtjente garn, siger Mogens Gissel Nielsen.

På Lemvig Havn har foreningen opstillet telt og udstilling, så man kan få viden om alt det, der truer livet i havet og fjorden. Der er fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer, som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde. ”Anton” sejler også ud til Jyske Rev med dykkere om bord for at dokumentere, at revet forsvinder på grund af uansvarlig råstofindvinding.

Levende Hav har desuden gang i et pilotprojekt med fokus på den almindelige strandkrabbe, som ifølge foreningen efterhånden totalt dominerer livet i Danmarks 10.000 kvadratkilometer kystnære farvande og fjorde. I for eksempel Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr med strandkrabben som den altdominerende, hedder det, og den undersøgelse foretages af Mogens Gissel Nielsen.

Inden sommeren er slut, vil Levende Hav også have skabt opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn.

Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.

Til ovenstående kritik har direktør Nanna Møller fra Fiskeristyrelsen sendt en skriftlig kommentar:

”Kontrol af reglerne om tabte fiskeredskaber og korrekt afmærkning af fiskeudstyr indgår i Fiskeristyrelsens generelle kontrol af erhvervs- og fritidsfiskeriet. Såfremt kontrollen støder på tabte redskaber eller garn, der ikke er røgtet efter reglerne og efterladt eller på anden vis bliver gjort opmærksom herpå, indsamles disse og tages i bevaring. I 2018 tog fiskerikontrollen omkring 1.360 redskaber i bevaring. Mange af disse redskaber var ikke mærket tilstrækkeligt og blev derfor taget i bevaring på baggrund af konkrete anmeldelser. Der pågår en undersøgelse som ser bl.a. på, hvad der karakteriserer de tabte fiskeredskaber, og hvor de befinder sig. Undersøgelsens resultater vil derfor danne grundlag for, hvordan tabte fiskeredskaber vil kunne oprenses, ved hjælp af forskellige metoder,” skriver direktøren i mailen og fortsætter:

”Ifølge EU-reglerne har erhvervsfiskere pligt til at indberette til myndighederne, hvis man taber et fiskeredskab, som ikke kan bjærges. Dette gælder ikke p.t. ikke fritidsfiskere, men fiskeriminister Mogens Jensen (S) har annonceret, at reglerne vil blive ændret, så indberetningspligten også kommer til at gælde fritidsfiskere.”

Og endelig hedder det: ”Der er sidste år sat et større dansk DTU-projekt i værk, der undersøger forekomsten af tabte redskaber. Resultaterne af kortlægningen er en vigtig forudsætning for at kunne lave en plan for bjærgning. Når det fulde billede foreligger, vil der blive taget stilling til, hvordan en systematisk bjærgning kan tilrettelægges,” skriver Fiskeristyrelsens direktør Nanna Møller.