Daglejeren jubilerer med fest i forsamlingshuset: 71-årige Søren føler sig privilegeret

Selv om det er over en håndfuld år siden, han kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på folkepension, så har det aldrig været et tema for den 71-årige klejnsmed og selvstændige daglejer Søren Larsen fra Tæbring.

Derfor kan han nu se tilbage på 40 år med eget firma og jubilere med en fest i det lokale forsamlingshus lørdag den 12. august.

Faktisk slår han fire fester sammen, for ud over de 40 år med sit firma, E.K. Service, skylder han en rund fødselsdag, som corona forhindrede at samles om, konen Susanne fyldte 65 i juli, og i december skiftede firmaet adresse fra Galtrup til Tæbring.

- Det er fire mærkedage, som hver for sig godt kunne fortjene en fest. Men man er vel lidt nærig, så hvorfor holde fire fester, når man kan nøjes med en, siger Søren Larsen med et glimt i øjet og tilføjer, at han mellem mærkedage nu er meget god til at finde på undskyldninger for at holde et gilde med familie og venner.

Begyndte i Thy

De 40 år som selvstændig tog sin start i Thy, hvor Søren Larsen etablerede sig med smedefirma og ansatte.

- Jeg duede bare ikke til at have folk i arbejde, så jeg afhændede firmaet efter nogle år for at blive selvstændig daglejer i stedet. Dengang var der ikke så mange, der tilbød sig som daglejer, så der var hurtigt bud efter mig og har været det lige siden, forklarer han.

I sine yngre år kørte han gerne, om ikke land og rige rundt, så flere kilometer ud til kunderne, end han gør i dag.

- I dag holder jeg mig til øen, hvor jeg har mange faste kunder, siger han.

Og nu med udgangspunkt fra Tæbring efter 15 år med firmaadresse i Galtrup.

Tæt på datter og barnebarn

- Vi besluttede at flytte fra stort til mindre for også at få mindre arbejde med vedligehold af hus og have. Og så gør det jo ikke noget, at vi samtidig kom tæt på vores datter og barnebarn, der blot bor 10 husnumre fra os, smiler Søren.

I næste måned fylder han 72, og det med pension er fortsat ikke i hans tanker.

- Jeg kan stadig arbejde, så jeg føler mig privilegeret. Og så længe helbredet holder til det, så bliver jeg ved, men Susanne synes nok, at tiden måske er kommet, hvor jeg skal drosle lidt ned. Nu må vi se, siger han.