Her i foråret bliver det tre aftener om tro på forskellige måder med Peter Lodberg, professor, dr. theol. fra Aarhus Universitet.
Det sker

Kirkehøjskolen byder på tre aftener med professor, dr. theol. Peter Lodberg

14. januar 2023 kl. 10:01

VESTERVIG: Sydthy Provstis Kirkehøjskole har gennem de sidste 40 år haft forskellige ansigter i Sydthy.

Nu består kirkehøjskolen af tre aftener på en sæson, med foredrag, fællessang og varm mad spist i fællesskab midtvejs i mødet.

Her er er oplivende og oplysende fortælling og så er der mulighed for at synge sig varm i vinterkulden.

Her i foråret bliver det tre aftener om tro på forskellige måder med Peter Lodberg, professor, dr. theol. fra Aarhus Universitet.

Han gæster Vestervig Sognehus 2. februar  med foredraget "Tro - tag en tænkepause".

2. marts besøger han Bedsted Sognegård med foredraget "Danskernes tro gennem 1000 år", og 23. marts holder han foredraget "Når tro møder tro" i Harring-Stagstrup Kirkecenter.

Peter Lodberg er tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og siden april i 2022 formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Han har skrevet bøgerne: Tro i Aarhus Universitetsforlags Tænkepauseserie, Danskernes tro gennem 1000 år og Tro versus tro. Kristendommen i dialog og konflikt gennem 2000 år.

- Det er ikke ringe at få besøg af en professor fra Aarhus tre gange, slet ikke når denne taler et sprog, som mange allerede har erfaret, at de kan begribe, siger sognepræst Ruth Folmersen.

Aftenernes forløb er foredrag/undervisning, middag og kaffe, foredrag/undervisning samt aftensang og afslutning.

Pris for de tre aftener: 500 kr. Pris for enkeltaftener: 200 kr.

Tilmelding til de tre aftener skal ske senest tirsdag 31. januar.

Tilmelding til enkeltaften senest tirsdagen før.

Tilmelding til tilmelding.sydthy@gmail.com

Annonceret indhold

Nyeste