KFUK tager fat på vinter- og forårssæsonen
THISTED: KFUK Senior, Thisted, begynder vinter-/forårssæsonen tirsdag 17. januar med sine eftermiddagsforedrag, der er for alle interesserede.
Birtha Møller Hansen lægger ud med emnet: "Fortælling om en bog, jeg har læst".
Det er bogen "Krigsdøtre" skrevet af Elisabeth Lyneborg.
Det er en dokumentarisk roman om to kvinders liv. To kvinder, hvis skæbne kommer til at krydse hinanden.
På forskellig vis flettes deres livsforløb sammen med voldsomme hændelser i verden i første halvdel af nittenhundredetallet.
Johanne oplever to verdenskrige, mens Karen Jeppe rejser ud til store opgaver i Armenien.
Ingen af dem fulgte de forventninger, man havde til kvinder på den tid, hvilket havde en pris, som de var parate til at betale.
Tirsdag den 21. februar er emnet "At være sygehuspræst" ved Marielouise Mærkedahl, Hillerslev.
Tirsdag den 21. marts er emnet "Tro, håb og kærlighed i et uropræget Nigeria" ved Marie Nielsen, Middelfart.
Tirsdag den 18. april er emnet "En københavner der bliver præst i Thy" ved Anders E. Møller, Skjoldborg.
Alle er hjerteligt velkomne, der betales mødeafgift inkl. kaffebord 30 kr.
Møderne finder sted i KFUK, Rosenkrantzgade 6, Thisted.