Frk. Julie i Morsø Teater

NYKØBING: Skuespilleren Sonja Richter og tidligere solodanser Alban Lendorf er i tæt sammenspil i August Strindbergs drama, Frk. Julie, der er instrueret af skuespilleren Thure Lindhardt.

Forestillingen kan opleves søndag aften 13. marts i Morsø Teater, Limfjordsvej 95, Nykøbing Mors, og der er der al mulig grund til at komme hjemmefra og få en oplevelse af de store, når klassikeren Frk. Julie udspilles.

Sammen med Sonja Richter og Alban Lendorf er også Sara Hjort Ditlevsen og komponisten og violinisten Andreas Bernit på rollelisten.

- Vi bliver denne aften vidne til et usædvanligt karriereskift for to af dansk scenekunsts store, internationale stjerner: Thure Lindhardts instruktørdebut og balletstjernen Alban Lendorfs skuespillerdebut. Sonja Richter, Alban Lendorf, Thure Lindhardt og komponist Andreas Bernitt arbejdede under coronanedlukningen af ren og skær kunstnerisk trang og tog et kraftfuldt, uortodokst livtag med Strindbergs Frk. Julie på Bellevue Teatrets tomme scene. Det gav forhåbninger om en helt særlig, grænsebrydende og nytænkende version af en af verdensdramatikkens allerstørste klassikere. Og det er i høj grad lykkedes, fortæller Jørgen Bruun Christensen, der er formand for Morsø Teaterkreds.

Her er et kort resumé af forestillingen:

”Der er fest i laden. Den 25-årige datter Julie har sommerfornemmelser et vist sted og opstøver den letbenede herskabstjener Jean, som er flygtet ind i køkkenet for at slippe for at danse med hende mere og undgå misundelsen og sladderen fra de andre ansatte, folkene, på godset. Det udvikler det sig til en erotisk tranedans, som veksler mellem fornærmelser og komplimenter, udfald og tilbagetrækning. Vi finder ud af, at Julie er blevet opdraget som en dreng af en fritænkende mor, og at Jean er vokset op i fattigdom, men har lært sig et og andet i herskabsgemakkerne, blandt andet at tale fransk. Vi finder også ud af, han altid har været betaget af Julie. De ender på Jeans kammer og sikre på, at folkene på godset har gennemskuet dem, beslutter de sig for at stikke af. Julie napper penge fra sin fars gemmer, men får kolde fødder, da Jean under de indstuderede manerer, rappe svar og franske gloser afslører en brutal maskulin side, som nok har udøvet sin tryllekraft under forførelsen, men nu minder hende om, at han i bund og grund er en simpel tjener.

Greven kommer hjem. Morgenen gryr. Bondeanger og moralske tømmermænd afløser liderlighed og lystighed og forhastede planer. Julies opdragelse som dreng er ikke mere grundfæstet end, at det er et kodeks, som gælder kvinder, som træder i kraft. Julie er i Strindbergs perspektiv et degenereret produkt af en forkvaklet opvækst, en halvkvinde. Jean, søn af folket, er det nye herremenneske, men på et tidligt udviklingsstadie, hvor han ikke har andet kørende for sig end sit køn og sin begavelse. Han er stadig en lakaj af væsen og bedriver en lusket forførelseskunst under dække af standsforskellen, mens Julie udviser en legende livslyst og en moralsk styrke, som løfter hende op på et helt andet niveau”.