Christina von Bülow har igennem snart 30 års karriere været skattet af jazzlyttere ikke mindst for sit lyriske spil og en dyb forståelse for og kærlighed til musikken, der igennem årene har ramt mangt et hjerte.
Det sker

Christina von Bülow gæster Musikværket

14. januar 2023 kl. 15:01

NYKØBING: Fredag aften 27. januar står den på jazz i Musikværket på Gasværksvej 60 i Nykøbing.

Her kan man opleve Christina von Bülow, sax, Pelle von Bülow, guitar, Daniel Franck, bas, og Frands Rifbjerg, trommer, der giver publikummet en oplevelse af de særlige inden for jazzmusik.

- Vi har haft fornøjelsen af alle tidligere, undtagen Pelle, som vi nu får lejlighed til at stifte bekendtskab med, og det bliver godt, siger formanden for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen.

Christina von Bülow har igennem snart 30 års karriere været skattet af jazzlyttere ikke mindst for sit lyriske spil og en dyb forståelse for og kærlighed til musikken, der igennem årene har ramt mangt et hjerte.

- Den samme begejstring for musikken har Pelle taget til sig, og har i de seneste år sat sit præg på den danske jazzscene som en både fremragende solist og stærk akkompagnatør. Rytmegruppen udgøres af Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer - som også igennem dekader har haft et tæt musikalsk samarbejde både med hinanden og med Christina - og med disse to sublime musikere til at fuldende kvartetten er der lagt op til en varm aften med jazz på højeste niveau, siger Jørgen Bruun Christensen, der glæder sig over, at det igen lykkes at få fat på gedigen jazz.

Han oplyser, at der er flere pladser til salg.

Billetter købes ved indgangen eller via Teaterkredsens hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste