Sydlandsk stemning og en ting var anderledes, da træskibene anløb Thisted havn
THISTED: Sol, blå himmel og en lun østenvind skabte tirsdag eftermiddag rammerne for en helt særlig septemberdag i Thisted.
For en gangs skyld var minderne om sjaskvåde ankomster og kolde vinde væk – i stedet var der sydlandsk stemning på havnen, da 62 store træskibe gled ind i havnebassinet mellem kl. 14 og 15.
Det gav en helt anderledes fest på kajen i Thisted.
Alle borde og siddepladser på kajen var derfor optaget, og foodtrucks havde travlt som sjældent før.
Flere hundrede tilskuere nød de usædvanligt milde septembergrader – over 20 grader – mens de store skibe med satte sejl lagde til i Thisted - 2025 udgaven af Limfjorden Rundt, Nordeuropas største årlige træskibssejlads.
I år er det 38. gang, at sejladsen bringer de gamle træskibe rundt til seks havnebyer – Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og Skive – hvor konkurrencer på vandet og folkefest på land går hånd i hånd.
2025 udgaven af Limfjorden RundtArrangør og enevældig frontfigur gennem alle årene, Niels Sohn, kunne i år glæde sig over seks nye udenlandske deltagere fra både Tyskland og England.
Det har endda tiltrukket udenlandsk presse: to tyske tv-stationer er med på hele ruten som rapporterer til Tyskland - flotte billeder fra Limfjordsområdet.
- Jeg har været med i alle 38 år. Til 40-års jubilæet har jeg lovet at være der – men så må yngre kræfter tage over. Limfjorden Rundt er alt for god en begivenhed til at slutte, når jeg stopper, siger Sohn med et smil.
På kajen blev skibenes ankomst ledsaget af klapsalver og en festlig stemning, der matchede det lune vejr. Limfjorden Rundt beviste endnu engang, hvorfor det er en af de mest elskede maritime begivenheder i Limfjordsområdet.
Onsdag 7.30 går turen forlader skibene Thisted og sætter kursen mod Struer.
Vejrudsigten siger knapt så flot vejr. Men flot bliver det uanset, når de mange bevaringsværdige skibe sejler ud af havnen og ikke mindst passerer Vilsundbroen.