Billede beskrivelse

Nu er der nyt om stort Rema 1000-byggeri

10. september 2025 kl. 11.01

THISTED: Byggeriet af den nye Rema 1000 butik på Østerbakken i Thisted har trukket ud. Men nu er der nyt. 

I foråret 2025 begyndte der at komme skred i byggeprojektet, som nu går som planlagt.

Butikken åbner i foråret 2026 – knap to år senere end først planlagt - bekræfter kommunikationsdirektør i discountkæden, Jonas Schrøder, over for Ligeher.nu. 

Ikke gået som planlagt

I 2023 opkøbte koncernen de fire ejendomme 56, 58, 60 og 62 ud mod Østerbakken i Thisted til nedrivning for at gøre plads til byggeriet af en 1200 kvadratmeter stor butik med tilhørende p-pladser.

Og lige nu kan man se, at byggeriet af butikken er ved at tage form.

Men byggeprojektet er ikke gået helt som planlagt. For da koncernen opkøbte ejendommene i 2023 lød det fra den adm. direktør Jan Poulsen fra Rema Etablering A/S, at man arbejdede med en tidsplan om at kunne åbne den nye butik i løbet af 2024.

To andre butikker i byen

Allerede den 28. august 2023 godkendte kommunalbestyrelsen den lokalplan for området, som gav mulighed for at bygge en fødevarebutik, men det skulle dog vise sig, at det tog længere tid at få byggetilladelser og andre godkendelser på plads.

Derfor stod nedrivningen af ejendommene stod helt stille i en længere periode i 2024.

Ud over den kommende butik på Østerbakken, har Rema 1000 i mange år haft en butik i Rosenkrantzgade midt i byen, og i 2023 overtog kæden den tidligere Aldi-butik på Simons Bakke og omdannede bygningerne til en Rema 1000.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste