Seneste nyt
Billede beskrivelse

Lokalt forsikringsselskab er nu Danmarks bedst bedømte

10. juni 2026 kl. 11.01

THISTED: Det kundeejede forsikringsselskab Thisted Forsikring ligger nu øverst på Trustpilots rangering af forsikringsselskaber i Danmark. Med en gennemsnitlig score på 4,9 ud af 5 baseret på knap 3.000 anmeldelser topper selskabet flere kategorier på den uafhængige anmeldelsesplatform.

Det fortæller Thisted Forsikring i en pressemeddelelse. 

Trustpilot er en uafhængig anmeldelsesplatform, hvor kunder vurderer virksomheder på baggrund af egne erfaringer. Rangeringen opdateres løbende og afspejler virksomhedernes samlede vurderinger i de enkelte kategorier.

Ifølge marketing- og kommunikationschef i Thisted Forsikring, Rasmus Broholm Madsen, giver anmeldelserne først og fremmest et værdifuldt indblik i kundernes oplevelser.

- Vi oplever, at flere og flere vælger at dele deres oplevelser med os. Det er vi glade for, fordi anmeldelserne giver os et vigtigt pejlemærke for, hvordan vores arbejde bliver oplevet. Vi er ejet af kunderne, og derfor betyder deres mening meget for os, siger han.

Thisted Forsikring har været repræsenteret på Trustpilot i flere år og modtager anmeldelser fra både privat- og erhvervskunder. Kundernes tilbagemeldinger indgår også i det daglige arbejde med at udvikle og forbedre kundeoplevelsen.

- Trustpilot er en åben platform, hvor både ros og kritik er synlig. Derfor bruger vi anmeldelserne som et løbende pejlemærke for, hvad der fungerer godt, og hvor vi skal være særligt opmærksomme. Det er især vores fokus på personlig betjening og høj tilgængelighed, som kunderne fremhæver positivt, siger Rasmus Broholm Madsen og fortsætter:

- Det betyder utroligt meget for vores medarbejdere. De mange positive tilbagemeldinger skaber stolthed og motivation i hele organisationen.

Thisted Forsikring indtog førstepladsen på Trustpilot i løbet af maj måned.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste