Den 27-årige mand fra Thy må finde et andet sted at gå i byen fremover, efter Dampmøllen har givet ham to års karantæne.
Livet her

27-årig slog, sparkede og truede dørmænd på livet

Manden er sigtet for vold og har fået forbud mod at komme på populært diskotek de kommende to år

23. januar 2023 kl. 09:04

THISTED: En 27-årig mand fra Thy kom noget uheldigt af sted, da han var i byen natten til søndag på Dampmøllen på Østerbakken i Thisted.

Byturen havde udviklet sig i en sådan retning, at den 27-årige kl. 02.22 blev bortvist fra stedet. Det var han imidlertid ikke tilfreds med.

Det udviklede sig til klammeri mellem den 27-årige og dørmændene, hvor gæsten slog den ene dørmand og sparkede den anden over benene.

Da det alligevel lykkedes at få manden gelejdet udenfor, kvitterede han med råb og trusler på livet, rettet mod de to dørmænd.

Den 27-årige er nu sigtet for vold og trusler, og han har fået forbud mod at komme på Dampmøllen de kommende to år.

Annonceret indhold

Nyeste