Kendt lokal ejendomsmægler er rustet til fremtiden: Stiller i stærkeste opstilling
I mere end 25 år har de drevet ejendomsmæglerforretning fra Håndværker Torv i Thisted. Nu har de fået tilført nye, markante profiler, som skal hjælpe boligsøgende med at få øjnene op for de mange fordele, der er ved at bosætte sig i populære Thy.
De har i mere end 25 år drevet Nybolig ejendomsmæglerforretningen. Det er en opgave, som de har haft i opgangstider og nedgangstider. Det hele gik i gang, dengang ”Cold Hawaii” bare var ”cold”. Lang tid før, Nationalpark Thy var "Nationalpark", men da den endnu bare var en vildmark.
I alle tider har de hos Nybolig elsket livet på kanten af kongeriget og arbejdet intensivt på at hjælpe thyboer, tilflyttere, fraflyttere og sommerhusejere godt på vej i bolighandlen.
Området har over årene oplevet en markant udvikling, og Thy er i dag et fyrtårn på Danmarkskortet – særligt når det kommer til natur, kultur og ”det gode liv”. Thy er nemlig populær som aldrig før og særligt dele af området oplever markant tilflytning og stor interesse fra alle egne af Danmark og ikke mindst det store udland.
- Dét, at folk gerne vil flytte til området, og ikke mindst ”hjem til” Thy, gør, at efterspørgslen på boliger i Thy er stor - og det mærker vi tydeligt, siger Søren Giessing.
Han påpeger, at de har oplevet markant vækst i forhold til 2023.
Med kurs mod fremtiden
Det er ikke kun boligmarkedet, der er under forandring i Thy. Også internt hos Nybolig Thisted blæser forandringens vinde, hvor nye ansigter kommer til, i takt med at rutinerede kræfter trækker sig tilbage.
Forretningen på Håndværker Torv har over det seneste års tid fået tilført nye, markante profiler og består i dag af to dygtige sagsbehandlere og fire ejendomsmæglere – alle uddannede og autoriserede.
Senest er et særdeles velkendt ansigt blevet en del af Nybolig Thisted – nemlig den rutinerede ejendomsmægler Kristian Langballe.
- Jeg ser store perspektiver i Nybolig Thisteds fremtid. Vi deler samme syn på faglighed, den gode rådgivning og værdien af de langvarige relationer, fortæller Kristian Langballe om skiftet.
Pr. 1. juli 2024 er Ejnar K. Jeppesen udtrådt af ejerkredsen og stoppet i Nybolig Thisted. Ejnar har drevet forretningen igennem mange år, men vil nu bruge tiden med familien og på øvrige aktiviteter. Ejerkredsen består i dag af Michael Søndergaard, Søren Giessing og Mikael Bach Henriksen.
Klar til fremtidig vækst
I efterhånden rigtig mange år har Nybolig-forretningen i Thisted været ledende i det markedsområde, forretningen dækker.
- Vi dækker hele området fra Stenbjerg i syd til Lildstrand i nord og hele det store område langs kysten og smørhullet mellem Vesterhavet og Limfjorden, fortæller Søren.
Ambitionen hos Nybolig Thisted har aldrig været at være de "største", men derimod at være de "bedste". På trods af det, har forretningen i mange år været den foretrukne ejendomsmægler, når thyboer har handlet bolig, og pilen peger mod yderligere vækst og en styrket position. De har prioriteret at forstå behovet hos deres kunder og skabe en tryg proces, når en af livets største beslutninger skal træffes.
Hele tiden har de været tro mod kerneværdierne; ærlighed, ordentlig og dygtighed.
- Selvfølgelig tilsat en portion godt købmandskab og hårdt arbejde, siger Mikael Bach Henriksen med et smil.
- Vi oplever jo meget tydeligt, at de tillidsfulde relationer og de gode resultater aldrig går af mode. Derfor har vi nu gearet os til i endnu højere grad at kunne imødekomme de kunder, der efterspørger vores hjælp, tilføjer Mikael.
Fortsætter samme kurs
De nye indehavere hos Nybolig Thisted har ikke ønske om at ændre væsentligt på forretningen. Tværtimod ser de en styrke i at fortsætte den kurs, som der allerede er lagt – og her er kerneværdierne stadig ærlighed, ordentlighed, dygtighed og hårdt arbejde.
- Vi kommer ikke til at gå på kompromis med de værdier, vi står for som personer, og som virksomheden i øvrigt har stået for i mange år. Det er grundpillerne i hele vores forretning både nu og i fremtiden, siger Michael Søndergaard.
Nybolig Thisted består i dag af seks ansigter. Christina og Pia, der styrer kontoret med hård hånd, og Kristian, Michael, Søren og Mikael, der møder kunderne rundt omkring i Thy. Seks meget forskellige personer, som alle er bosat i Thy og kender området indgående.
- Vi følger vores kunder hele vejen gennem processen, når de skal købe eller sælge – og det gør vi jo i fællesskab. Kunderne vil derfor være i dialog med flere af os gennem forløbet, forklarer Michael.
Hvis du har brug for hjælp til at komme godt videre med din boligdrøm, kan du møde Nybolig Thisted lige her: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/nordvestjylland/nybolig-thisted