Ekspert i øjenkirurgi gæster Thisted: Book en gratis forundersøgelse nu
Midt i januar kan du få afklaret, om du kan se frem til et liv med minimalt brilleforbrug, og alle aldre er velkomne. Men det er med at få booket tid nu, fortæller Tina Nauerby fra Thiele i Thisted.
Mange ved det faktisk ikke, men under den velkendte optikerkæde Thiele hører også Thiele Øjenlaser Klinik.
Og selvom det hedder ’øjenlaser’, tilbyder de både øjenlaserbehandlinger og øjenoperationer, hvor man udskifter linsen inde i øjet.
Det afhænger nemlig af mange parametre, om dine øjne og sygdomshistorik kræver en laserbehandling eller en øjenoperation.
Men det kan Thieles optiker med speciale i øjenkirurgi, Thomas Agerbo Jensen, afklare, når Thiele Thisted afholder event den 18. januar.
Forventninger til øjenoperationer
Der er ingen almindelige synsprøver, for den dag er der fuldt fokus på øjenoperationer.
Og her taler de meget om forventninger med kunderne, fortæller optiker hos Thiele i Thisted Tina Nauerby.
- Det er ikke en mirakelkur, og det er ikke alle, der går herfra med et ja til en øjenoperation. Vi siger kun ja, hvis vi er overbeviste om, at det vil gøre en betydelig forskel for den enkelte.
Tina lægger også vægt på, at det afhænger af sygdomshistorik, medicin og stabiliteten i dine styrker, som gerne skal have været nogenlunde stabile inden for de seneste to år.
- Dem, der ikke er vant til at kunne se noget, når de tager deres briller af eller linser ud, er dem, der fortæller, at de har den mest fantastiske oplevelse efter operationen, siger Tina med et smil.
Book tid hos specialist i øjenkirurgi
Flere har allerede booket en tid på dagen, hvor Thiele i Thisted sætter fuldt fokus på synskorrektioner.
Torsdag den 18. januar er Thomas Agerbo Jensen i butikken, og han sætter en hel time af til den grundige undersøgelse – ingen skal nemlig gå derfra uden et ærligt svar, og det kræver nøje ekspertise.
- Forundersøgelsen starter som en samtale, hvor jeg vil høre om ens brillehistorik, og så tester jeg trykket i øjet, hvordan øjenmuskulaturen arbejder sammen og tjekker tykkelsen på hornhinden.
- Og så kigger jeg gennem en såkaldt spaltelampe, om jeg kan se noget sygdom eller arvæv, forklarer Thomas, der er en af specialisterne fra Thiele Øjenlaser Klinik.
Han understreger også, at de hos Thiele er ret konservative i deres vurderinger, for der skal aldrig være usikkerheder, når det gælder vores øjne.
- Der er stor ærlighed, når jeg taler med folk, og du får fuldstændig klarlagt, hvad du kan forvente at få ud af en given operation, tilføjer Thomas.
Hvornår er jeg egnet til en øjenoperation?
Med en øjenlaserbehandling kræver det tykke hornhinder, og typisk vælges det til folk mellem 20-45 år.
Men dine styrker skal også have været stabile i cirka to år, påpeger Tina.
- Er dine styrker ikke stabile, før du får en operation, vil de højst sandsynligt heller ikke være det efter en operation.
Har du dét, som Thomas og Tina kalder alderssvarende syn og er i alderen 45+, kan du være egnet til et linseskifte.
Det kan lyde som om, at kontaktlinserne blot trænger til en opgradering, men her taler de om en udskiftning af linsen inde i øjet.
- Det minder om en operation for grå stær, og her i vi også meget opmærksomme på sygdomme og arvæv, da det kan påvirke udvalget af de linser, man kan vælge mellem, forklarer Thomas og uddyber:
- Men det kan også sagtens være, at en på 58 år kan få en laseroperation. Det er individuelt og afhænger af mange ting, og derfor er en forundersøgelse en utrolig god idé, hvis du går med tankerne om en synskorrektion.
Han slutter af med at fortælle, at du hverken skal have dryppet øjnene eller igennem smerter til forundersøgelsen, hvorfor du sagtens selv kan være chauffør den dag.
Du kan booke tid til forundersøgelse hos Thiele Thisted på 97 92 10 32.