Billede beskrivelse

Søde bobler hitter til sommerens fester

18. juni 2023 kl. 19.00
Opdateret 28. juni 2023 kl. 14.27

En skøn sommeraften på terrassen, solskinsfyldte bryllupper og glædesfyldte studentergilder. Jo, der er mange gode anledninger til at forkæle sig selv med lidt liflige dråber i glasset i øjeblikket, og hos Friis Wood & Deli i Butikscenteret i Hadsund er indehaver Ninna Friis klar med et par gode bud på en dejlig sommerdrink.

- Lige nu hitter søde bobler rigtigt meget, og dem har vi mange gode bud på. Blandt andet en Malvasia Spumante fra Italien. Der er masser af sødme fra frugt og vilde bær, hvilket alligevel giver den lidt syre, der skaber en helt fantastisk balance. 

Nogle søde bobler kan næsten blive vulgært søde, men det er ikke tilfældet med denne, og det tiltaler mange. Så dem ryger der altså bare rigtig mange af i øjeblikket. I går havde jeg en kunde, der bestilte 90 flasker, fortæller Ninna Friis.

- Og så er alkoholprocenten faktisk kun 6%, hvilket jo heller ikke gør noget, når det er som velkomstdrink eller til studenter, der jo ofte har en lang dag eller aften, som de skal igennem, supplerer hun.

Italiensk gennembrud

- En anden sommerdrink, der virkelig har fået et stort gennembrud denne sommer, er Limoncello. Det er en sød og samtidig frisk italiensk citronlikør, som vi anbefaler at mikse med en italiensk Pizzolato Spumante d’Italia.

Billede beskrivelse

- Man kan også tilsætte drinken lidt dansk vand, og så ellers huske rigeligt med is. Det smager virkeligt frisk og sommerligt, og det har kunderne virkelig fået øjnene op for, fortæller Ninna Friis, der - hvis hun endelig har fri og skal nyde et glas på terrassen - selv sværger til forskellige udgaver af champagne.

Men det er en helt anden historie, som vi tager en anden god gang…

Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden