Seneste nyt
Billede beskrivelse

Garderkorps besøger Hadsund og Hobro på lørdag

16. september 2026 kl. 06.01

HADSUND/HOBRO: Der bliver musik i gaderne og marcherende gardere i bybilledet, når Hadsund Skoleorkester og Hobro Garden på lørdag får selskab af Aalborg Garden.

Det sker lørdag den 19. september, hvor de tre garderkorps går sammen om en fælles koncertdag som en del af Landsgardeforeningens nationale kampagne ”Garderkulturen i fokus”.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Formålet er at sætte fokus på den danske garderkultur og det fællesskab og de traditioner, der følger med.

Første stop bliver Hadsund, hvor de tre korps spiller fra klokken 10 til 11. Herefter går turen videre til Hobro, hvor der er musik fra klokken 12 til 13.

Dagen slutter i Aalborg, hvor korpsene marcherer gennem byens gågader, inden de vender tilbage til Gabels Torv til en fælles koncert.

Her vil de tre korps både spille hver for sig og sammen.

- Med projektet vil vi løfte vores fælles fortælling og synliggøre garderkulturen i hele landet, siger LGF’s landsformand Benjamin Hansen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste