Billede beskrivelse

Børnefestival i Skagen vender tilbage

08. juni 2024 kl. 06.01

SKAGEN: Skagen Kirkes græsplæne bliver tirsdag den 2. juli omdannet til en legeplads for børn i alle aldre. Børnefestivalen åbner kl. 9.30.

Det fortæller kirken i en omtale.  

På pladsen finder man hoppeborge af forskellige størrelser til små og store børn. Der er bålfade, så man kan hygge sig med at lave popcorn og bage snobrød i lange baner.

I det store telt kan man fremstille forskellige ting for de fingernemme – decopage på glas og sten, maling på træ, perler på snor og meget andet.

Billede beskrivelse

På græsplænen foran kirken finder man forskellige legeaktiviteter, såsom kæmpe hulahopringe, kongespil, stylter og spil, som kan prøves rundt omkring på plænen.

I kaffeteltet er der både kaffe, saft og hjemmebagt kage. Her er det muligt for børn samt de voksne, som måtte komme forbi, med eller uden børn eller børnebørn, at sidde og nyde en kop kaffe.

I år er der to koncerter med Michael Back og Hurlumhej-orkestret. Den første koncert er kl. 10.00, som er målrettet de mindste børn, mens den anden er kl. 13.00, som er målrettet de lidt større børn.

Billede beskrivelse

Kl. 16.30 i kirken er der gudstjeneste i børnehøjde, hvor sognepræst Henrik Bang-Møller og kirke- og kulturmedarbejder Liselotte Bastholm Kristensen vil fortælle historier fra bibelen og åbne den hemmelige skattekiste. Man skal også synge en masse sammen, og efter børnegudstjenesten er der tændt op for grillen, hvor der vil blive serveret pølser og brød.

Det hele er gratis, men alt, hvad der bliver lagt i ”tak for kaffe”-bøtten, går til kirkens missionsprojekt.

Så tag et tæppe med og nyd samværet med andre børn, familier, bedsteforældre og enhver, der har lyst til at være med til et par hyggelige timer i og omkring Skagen Kirke.

Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden