Billede beskrivelse

Besøg på vikingemarked i Hobro slår rekord

07. august 2023 kl. 13.00
Opdateret 09. august 2023 kl. 09.40

HOBRO: Vikingemarkedet i weekenden 5.-6. august på Sildehagen i Hobro blev på det nærmeste løbet over ende - på den gode måde. 

I løbet af de to dage fik 3300 gæster en duft af vikingetiden, og det er besøgsrekord i markedets 20 år lange historie, fortæller Visti Søvsø Hansen, der er formand for arrangørgruppen. 

Billede beskrivelse

Langt ned ad Nedre Strandvej stod der biler parkeret. Folk gik til fods via lystbådehavnen, og pludselig befandt de sig i et sceneri, som det kunne have set ud for 1000 år siden med markedsboder og telte.

- Der var omkring 1300 gæster lørdag og omkring 2000 søndag. Det var overvældende, fortæller Visti Søvsø Hansen.

I år har arrangørerne delt deres trykte brochure ud i et større geografisk område end før, og så har en serie som Toget på dr.tv været med til at booste interessen for vikingetiden, nævner han.

Billede beskrivelse

Vejrguderne var med markedet. Det var alle glade for, især de mange tilrejsende vikinger, som kunne pakke deres telte ned i tørvejr, da det hele sluttede søndag klokken 16.

Billede beskrivelse

Lørdag aften var der fælles taffel, hvor Fyrkatspillet diskede op med salat og lammekøller til dem,  der var med til at skabe aktivitet på pladsen og fik det hele til at klappe. 

Billede beskrivelse

- Vi har kun fået positive tilkendegivelser. Mange havde produkter med, som de solgte, og der var godt gang i salget. Samtidig lægger de vægt på formidling, og der var stor spørgelyst fra publikums side, fortæller Visti.

Billede beskrivelse

Selv er han aktiv i vikingeskibslauget Fyrkat, som viste et af sine to vikingeskibe, en åfjordsbåd, frem for publikum. Den sejlede ikke ture, men børn blev inviteret ombord og fik båden til at vippe.

Billede beskrivelse

- Det er det med at komme ud og få øjnene op for, at vikinger var andet end krigere, opleve deres håndværk og hvordan de levede, siger Visti Søvsø Hansen om markedets appel. 

Billede beskrivelse

Vikingemarkedet holdes i et fredet område ved Mariager Fjord, og arrangørerne skal hvert år søge Kystdirektoratet om tilladelse til at være der. 

Billede beskrivelse

- Dengang det blev fredet, var det for at sikre offentligheden adgang til fjorden. Vi holder prisen på 50 kroner pr. voksen - børn har gratis adgang - så en hel familie kan komme ind for en rimelig pris, fremhæver Visti. 

Billede beskrivelse

Billetindtægten går til at betale forskellige udgifter til falkoner, musikalsk optræden og til Hobro Sejlklub, som de efter aftale får leveret strøm og vand fra. 

Billede beskrivelse

På baggrund af succesen i år kan formanden skråsikkert sige, at der også bliver et marked igen i 2024. Det vil han i hvert fald gå målrettet efter. 

Billede beskrivelse
Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden