Seneste nyt
Billede beskrivelse

Traditionsrigt arrangement afviklet: Hallen er allerede booket til næste år

03. januar 2024 kl. 06.01

Traditionen tro afviklede Valsgaard Gymnastikforening Pizzaspring i Valsgaard Hallen. Så igen i år valgte mange børn fra 0. klasse og opefter at bruge eftermiddagen i gymnastikkens tegn. Hele 152 børn dukkede op, hvor 30 instruktører stod klar til at tage imod dem.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Arrangementet går ud på at få børnene i bevægelse og ses med vennerne mellem jul og nytår, og der var garanti for trætte børn igen i år, da alle gav den hele armen hele eftermiddagen. For at få mere energi var der selvfølgelig frugt og saftevand undervejs, og klokken 17.00 rullede de 65 familiepizzaer ind fra pizzariaer i Hobro, så sulten kunne blive stillet inden afhentning.

De frivillige instruktører og andre hjælpere var i gang fra middagstid for at sætte de mange forskellige springbaner op, som afhængig af gymnastisk formåen blev brugt til både leg og spring. Alle børnene blev nemlig delt op i hold på klasseniveau, så alle fik noget ud af det - også selv om man ikke er gymnast på forhånd, så lærte mange nogle nye ting og udfordrede sig selv til fulde.

Billede beskrivelse

- Pizzaspring var igen i år en succes og vi fortsætter selvfølgelig traditionen i årene frem. Valsgaard Hallen er allerede booket i årene frem. Der er dog meget planlægning forud for arrangementet for arbejdsgruppen, såsom at finde instruktører og lave springbanerne, udtaler næstformand Anders Dahl Kjeldgaard.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste