Særlig børnebillet til efterårsferien: Gå på opdagelse i byens butikker
HOBRO: Igen i år byder Hobro Handel på ”Børnebilletten” – en særlig og oplevelsesrig aktivitet, hvor børn i efterårsferien - fra den 13. til 18. oktober - kan gå på opdagelse i byens butikker og indløse sjove og spændende gaver.
Børnebilletten kan købes for 50 kroner hos Louise Børne- og Legetøj og Guldsmed Torben E. Møller, hvorefter det bare er at gå på opdagelse hos de deltagende butikker, der i år er: Tweens, Hos Louise Børnetøj & Legetøj, Føtex, Hobro Helsekost, Normal, Hobro Idrætscenter, Filmteateret, Guldsmed Torben E. Møller, Merservice, Krims Krams og Netto.
Hver af de deltagende butikker har forberedt en særlig gave til børnene – det kan være legetøj, slik eller andre små sjove overraskelser. Den samlede værdi af gaverne er omkring 500 kr. Børnebilletten er for børn op til 16 år, og der er et begrænset antal billetter.