Mindeord: Leif Nielsen var altid hjælpsom og givende

Dette mindeord over tidligere byrådsmedlem i Hadsund Kommune og ringer og graver ved Visborg kirke, Leif Nielsen, er skrevet af Finn Carpentier, forhenværende præst i Visborg

Det var med sorg, vi i vores familie modtog beskeden om, at tidligere ringer og graver ved Visborg kirke, Leif Nielsen, var død, 81 år gammel.

Leif var eet af de mennesker, som vi, Bente og jeg, lærte at kende allerede før vi flyttede til Hadsund-egnen tilbage i 1978. Leif var dengang medlem af Visborg menighedsråd og var således med til at pege på mig som stedets nye sognepræst.

Han og jeg fik et mangeårigt helt igennem gnidningsløst, fint og fortroligt samarbejde. I menighedsrådet indtog Leif forskellige tillidsposter igennem årene og var i et par omgange formand for menighedsrådet.

Af menighedsrådet blev han endvidere betroet opgaven som kirkebylærer med ansvar for sognets kontraministerialbog. En post han tillidsfuldt beklædte i mange år helt frem til den digitale kirkebog blev indført.

I mange år var Leif ansat på Visborggård og var her en skattet medarbejder.

Alligevel valgte han - da stillingen som ringer og graver ved Visborg Kirke blev ledig tilbage i 1987 - at søge den stilling.

Han fik den, og han blev i stillingen i den følgende snes år til glæde både for os, der dagligt skulle arbejde sammen med ham og for menigheden.

Leif var stedse den åbne og imødekommende, den interesserede og engagerede. Den hjælpsomme og givende. Stedse en utrolig fin samarbejdspartner, som altid fik tingene til at glide - og altid med et smil på læben og som regel med en morsom bemærkning. Også i mødet med kirkens og kirkegårdens besøgende.

For Leif var arbejdet i og ved kirken ikke bare ”et arbejde”. Det betød noget dybere for ham, hvad man tydeligt mærkede, når man var sammen med ham. Der var en alvor i det hele, som ikke skulle forstyrres af praktiske spørgsmål, der sagtens kunne vente til dagen efter. For eksempel var det for ham forkert at bruge gudstjenestetiden søndag formiddag til at snakke om menighedsrådsproblemer, om løn eller andre ansættelsesforhold.

Hver ting til sin tid, om man så kan sige.

Det var på alle måder en gave at få lov til at arbejde sammen med Leif - og han var aldrig tilbageholdende med at give et godt råd og et opmuntrende ord. Og så havde han en evne til altid at se det positive i en situation.

Foruden kirke- og kirkegårdstjeneste i Visborg omfattede stillingen som ringer og graver ved Visborg Kirke også pligten til at klippe græs i Skelund Præstegård - og det blev gjort helt efter bogen.

Sideløbende med sit arbejdsliv og et rigt familieliv fandt Leif også tid til at engagere sig i Hadsund Byråd, hvor han i en årrække var med til at præge kommunens hverdag.

Desværre var Leif igennem de senere år ikke helt rask. Allerede mens han var aktiv på kirken, blev han ramt af en mindre blodprop - og siden fulgte flere. Han holdt ved længe, men helbredet ville det anderledes. Dagligdagen var blevet stille for Leif, og situationen var i længden uholdbar.

Gode år - også som pensionist - fik han dog. Han og Ellen nåede at rejse en del og se andre verdener, men helt på toppen var Leif ikke, og i de seneste år var han blevet mere og mere plejekrævende.

I mange år boede Leif og familien i Visborg, men flyttede for en halv snes år siden til Hadsund, hvor de havde fundet et dejligt hus på Østergade. Det måtte Leif for nu et par år siden skifte ud med en stue på plejehjemmet i Als.

Her besøgte jeg ham flere gange, men desværre uden den tætte kontakt til ham. Leif var ikke længere helt let at nå, men smilet i øjne og om mund prægede ham stadig, og det var på den måde aldrig uden mening at være der.

Jeg mindes Leif fra mange sammenhænge både arbejdsmæssigt og fra privatlivet, og tænker, at det altid var en gevinst for os, når han var der.

Nu er han her ikke mere, men tanken og minderne lever, og minderne om ham vil altid være præget af glæde og taknemlighed. Han betød noget - også for mig sådan helt personligt.

Og det vidste han godt!

Ære være Leif Nielsens minde