Billede beskrivelse

Lagersalgssucces vender tilbage

27. februar 2025 kl. 19.03

HOBRO: For godt og vel et års tid siden lancerede Meny på Søndre Ringvej i Hobro et lagersalg med store rabatter på varer som øl, vin, spiritus, sodavand, kaffe, slik og toiletpapir. Et tiltag, der umiddelbart bare skulle være et engangstiltag.

Det blev imidlertid et kæmpe tilløbsstykke, som derfor har været gentaget et par gange siden. Nu gentages succesen igen på fredag den 7. marts fra klokken 10.00 – 18.00.

- Vi har efterhånden holdt lagersalg tre gange, og alle gangene har det været helt vildt, hvad vi har haft af kunder i butikken. Fredag er i forvejen en stor omsætningsdag i butikken, men når vi har holdt lagersalg, har vi mangedoblet vores omsætning. Mange betragter det lidt som at tage en tur en ned over grænsen for at handle – bare uden den lange køretur, lyder det med et smil fra købmand Dennis Lisberg Mouritsen.

I forbindelse med fredagens lagersalg vil der være smagsprøver på forskellige vine, hvorfor det er helt oplagt at smage på og få købt vinene til forårets fester – det kan være konfirmation, studentergilde eller bryllup.

- Lagersalg er altid en supersjov, hyggelig og travl dag i butikken, så vi glæder os rigtigt meget, tilføjer Dennis Lisberg Mouritsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste