Billede beskrivelse

Gågade har fået en sød butik

11. februar 2025 kl. 19.02

HOBRO: Der er gode nyheder til alle slikmunde. 

Hobro har nemlig fået en helt ny slikbutik med hjemsted på Adelgade 13. Bag den nye forretning står Ahmad Zia, der til daglig bor i Helsingborg i Sverige.

- Jeg har længe gerne villet åbne en slikbutik i Danmark og kiggede på lokationer i flere forskellige byer. Her faldt valget altså på Hobro, hvor jeg kunne få en god butik i gågaden, fortæller Ahmad Zia.

Hun håber, at butikken bare bliver den første i rækken. Drømmen er i hvert fald at åbne flere slikbutikker i Danmark.

Billede beskrivelse

Butikken, der kommer til at hedde Skumbananen, havde første åbningsdag mandag den 10. februar. Skiltet med det nye navn er dog ikke kommet op på butikken endnu.

Skumbananen vil have cirka 350 forskellige udgaver af bland-selv-slik og chokolade til særligt gode priser – lige nu blandt andet et åbningstilbud på 8,95 kroner pr. 100 gram.

Billede beskrivelse

Som nævnt bor Ahmad Zia i Sverige, og vil derfor kun indimellem være at finde i Hobro-butikken, der til daglig vil blive bestyret af Sabrina Yousefi, der bor i Randers.

Butikken har åbent alle ugens dage - inkl. lørdag og søndag - men Ahmad Zia påpeger, at åbningstiderne kan blive justeret, når man har mærket kundernes behov.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste