Anette har et tætpakket forårsprogram
HOBRO: Dametøjsbutikken She Fashion på Adelgade 13 i Hobro har sammensat et tætpakket forårsprogram med en lang række modeshows og tøjfremvisninger – både i butikken og ude i lokalområdet.
I marts måned besøger de hele tre forskellige steder for at fremvise forårets nyeste kollektioner. De kigger forbi; Oue Rosengårdscenter, Hobro Alderdomshjem og Plejehjemmet Solgaven.
- Vi sætter stor pris på dette samarbejde, som blandt andet gør det meget nemt for pårørende at bestille tøj til deres kære, fortæller Anette Bitsch Madsen, butikschef hos She Fashion.
- Vi hjælper med opmåling, især når det gælder bukser, så pasformen bliver helt perfekt. Vi tilbyder også levering lige til døren, tilføjer hun.
I april fortsætter She Fashion med modeshows i butikken, hvor billetsalget lige er startet. Der er både dags- og aftenarrangementer.
- Her kan vores kunder opleve sæsonens nyeste trends i en hyggelig og inspirerende atmosfære, og vi glæder os rigtigt meget til disse arrangementer fyldt med mode, fællesskab og gode oplevelser, lyder det fra Anette Bitsch Madsen.