Palle overtager Faktas gamle bygning
Efter at Coop lukkede Fakta-butikken på Jernbanegade i Hadsund tilbage i november 2022, er der nu nyt om lokalernes fremtid.
Den lokale virksomhed Construx Danmark overtager nemlig lokalerne. Det skriver Fjordavisen.
- Vores webshops murerbutikken.dk og afslutningsprofiler.dk vækster og kræver mere plads. Samtidig vi vil meget gerne blive i Hadsund. Derfor er vi meget glade for købet af den gamle Fakta bygning, siger Palle Brandt Nielsen, der er ejer af Construx Danmark til mediet.
Der skal blandt andet etableres showroom, butik, lager, kontorer og andet i lokalerne.