Nedtælling til Fyrkatløbet: Er du i form til løbet?

Tre ruter klar til torsdag 7. juni

25. maj 2018 kl. 09.30

HOBRO: Tre distancer er der mulighed for at melde sig til, når løberne til Fyrkatløbet skydes afsted torsdag aften 7. juni fra havnen i Hobro.

Den længste rute er på 10,6 kilometer og går gennem Apotekerskoven over Nørre Onsild, rundt om Fyrkat og tilbage til byen.

Hvis man skal klare ruten på 6,9 kilometer, så går ruten ad Fyrkatvej ud til Møllegården - videre forbi Thostrup Hougård tilbage til byen.

Den korte rute på 3,7 kilometer runder løberne Ambu Pladsen og tilbage til havnen igen.

Tilmelding foregår online senest den 3. juni. Priser: Voksne 100 kr. og børn 60 kr.

Der er dog mulighed for eftertilmelding på løbsdagen fra klokken 16 mod at betale et ekstra gebyr.

Foreningen Fyrkatløbet håber i sagens natur på stor interesse og at man når sidste års deltagerantal på 1100.

Deltagerne konkurrerer i aldersklasserne 0-13 år, 14- 19 år, 20-30 år, 40-55 år samt 56+.

Der vanker præmier til vindere af begge køn i alle kategorier. Efter løbet uddeles sodavand og frugt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste