Seneste nyt
Billede beskrivelse

Zander fik sit ønske opfyldt

07. juli 2023 kl. 10.00
Opdateret 12. juli 2023 kl. 11.30

SKELUND: Glæden var stor, da to kvinder fra organisationen Make-a-wish forleden dukkede op hos Zander Prip Frank i Skelund. Med sig havde Rita Giversen og Kirsten Vrangbak nemlig en bærbar gamer-pc. 

Make-a-wish opfylder ønsker for livstruende syge børn mellem 3 og 18 år for at skabe håb, styrke og glæde. 

Zander på 18 år lider af cystisk fibrose og har tilbragt meget af sit liv på sygehuset. En sygeplejerske på Skejby Sygehus fortalte ham om Make-a-wish, og han nåede lige at søge om at få et ønske opfyldt, inden han fyldte 18 år.

Billede beskrivelse

Zander starter på en tre-årig uddannelse, VHF, visiteret HF på Mariagerfjord Gymnasium efter sommerferien, og han er sikker på, at han får meget brug for computeren.

- Zander kunne slet ikke holde op med at smile og glæde sig, og så er det ekstra skønt at være frivillige, fortæller de to kvinder fra Make-a-wish.

Foreningen findes i over 50 lande og finansieres udelukkende af medlemmernes kontingent. Den danske afdeling blev stiftet i 1999 af nu afdøde Erik Buus under navnet Ønskefonden og har siden 2001 opfyldt over 2000 ønsker. 

Gaven til Zander i Skelund blev doneret af foreningens region 12, der dækker Nordjylland.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste