Billede beskrivelse

Bistro med pludselig udmelding: Dørene er åbnet for sidste gang

15. november 2025 kl. 09.39
Opdateret kl. 10.03

HOBRO: Esja Bistro siger nu sit endegyldige farvel til Hobro.

Det skrev restauranten i et facebookopslag fredag eftermiddag.

"Esja Bistro har slået dørene op for sidste gang i dag." 

Skrev de - knap en time før lukketid.

I samme udmelding oplyser de, at søsterrestauranten, Eva's Kost, kører videre.

Ikke første gang

Bistroen åbnede første gang i august 2022 på Store Torv i Hobro, men lukkede så ned igen i oktober 2023, fordi familielivet, med seks børn derhjemme, pressede på. 

I stedet ville de satse på catering fra nogle lokaler i Spentrup. 

Billede beskrivelse

Fire måneder senere, i marts 2024, gjorde de dog et overraskende comeback til byen. I juni samme år udvidede de med Esja Burger på overetagen, som i januar 2025 i stedet blev til Eva's Kost - et sundere alternativ med smoothies, sandwich og bowls.

Søsterrestaurant fortsætter

Gennem årene har det islandske par fået stor ros, blandt andet for deres burgere, som blev nomineret til Danmarks Bedste Burger 2025.

Billede beskrivelse

Men nu skulle det altså være endeligt slut med Esja Bistro i Hobro - denne gang som følge af 'personale udfordringer'. 

I stedet vil de nu fokusere på Eva's Kost, som fortsætter på overetagen, mens de leder efter nye lokaler til stedet.

"Vi kan ikke beskrive, hvor taknemmelig vi er for alle vores skønne gæster igennem tiden." Skriver Bistroen, som samtidig håber, at kunderne vil fortsætte med at komme hos Eva's Kost.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste