Billede beskrivelse

Små nytilflyttere budt velkommen til Valsgaard

Biavlerforening trakterede med honning ved velkomstarrangement i Byskoven

21. september 2020 kl. 08.04

Mandag 14. september summede byskoven i Valsgaard af ekstra aktivitet, da næstformanden i Valsgaard Borgerforening, Lis Døi Jensen, og formanden for Mariagerfjord Biavlerforening,

Flemming Fabricius, sammen klippede den røde snor foran de mange fremmødte borgere, der havde valgt at tage del i Mariagerfjord Biavlerforenings velkomstarrangement for de nye summende beboere i byskoven.

Formanden for Mariagerfjord Biavlerforening, Flemming Fabricius, og resten af bestyrelsen var vært med smagsprøver af honning samt øl/vand og en bid brød.

Der var rig lejlighed til at stille spørgsmål om de små bevingede væsner - og få sin nysgerrighed stillet omkring det at være biavler i Danmark, og om hvad der skal til, for man selv kan starte op som biavler.

Formanden for Mariagerfjord Biavlerforening kunne desuden oplyse, at de er så heldige i foreningen, at Valsgaard Gymnastikforening har stillet et skur til rådighed til opbevaring af deres ting, som de bruger til deres arbejde med bierne.

Biavlerne er dog stadig på udkig efter et sted i Valsgaard og omegn, hvor der er fliser på væggene, og hvor de nogle gange om året har mulighed for at slynge honning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste