De Gode Mænd spiller op til jul
MARIAGER: Traditionen tro giver "De Gode Mænd" julekoncert på et af Mariagers førende musiksteder, A’Porta.
Det foregår mandag den 18. december først på aftenen hvor orkestret både spiller en masse julemelodier og finder gamle hits frem. Herreorkestret er en del af Mariagerfjord Kulturskole og tager også hul på forårets forestilling og spiller nogle gamle danske filmmelodier.