Billede beskrivelse

Bente inviterer på kunstoplevelse i påsken

20. marts 2024 kl. 08.04

Bente Fisker holder åbent i eget galleri af samme navn i påsken i Øster Hurup for kunstinteresserede.

Galleri Bente Fisker rummer egne malerier i stilarter fra naturalistisk til moderne og abstrakt kunst. Kort og godt er der noget for enhver smag.

Bente Fiskers seneste maleriserie er med motiver fra Øster Hurup strand, som i øvrigt er Bentes egen hjemstavn. Iblandt kunstnerens andre malerier findes også motiver fra andre lokale egne som fx Lille Vildmose.

Bente Fisker henter også inspiration til sin kunst på sine mange rejser både i Danmark samt i hele verden.

Et gennemgående tema i værkerne er kunstnerens enestående farveforståelse samt akkuratesse i malerierne. Alle malerier er af abstrakt karakter og har et sikkert farvevalg.

Bente Fisker har en lang række galleriudstillinger bag sig, og Bentes malerier har ved flere udstillinger opnået særlig anerkendelse fra både sensorer indenfor kunstverdenen og fra galleribesøgende.

Malerierne udføres i en kreativ og eksperimenterende proces med skiftende teknikker, og kunstnerens solide ståsted i malerfaget kommer til udtryk med præcision i samtlige værker. 

Alle lærreders rammer og kanter er trukket skarpt op, således at malerierne er lige til at hænge op på væggen. Værkerne er hovedsageligt udført i olie på lærred.

Værkerne er et unikum, og som et princip udfører Bente aldrig to helt ens malerier, selvom der kan være serier med samme motiver, farvevalg osv.

Kom forbi til en rundvisning i galleriet, og en snak med kunstneren om farver, motiver og proces.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste