Billede beskrivelse

Hobro midtby med ny behandler: Body SDS og personlig træner

13. marts 2024 kl. 06.02

Heidi har i januar 2024 fuldendt en treårig uddannelse ved Body SDS. Nu kan hun kalde sig Kropsterapeut uddannet ved Body SDS. 

Det fortæller Heidi til avisen. 

Allerede under uddannelsen åbnede Heidi op for klienter i sin private klinik på hjemadressen på Vester Alle i Hobro. Hun fortæller om, hvordan hun fra første dag har oplevet at hjælpe helt almindelige mennesker med mange forskellige problematikker - også problemer, som mange havde troet, de skulle leve med resten af livet. 

- Undervejs på studiet er min ‘værktøjskasse’ blevet fyldt til randen med de mest fantastiske virkemidler, som gør, at jeg kan hjælpe andre mennesker, fortæller Heidi.  

Heidi er 51 år og har boet i Hobro de sidste 22 år. 

- Jeg blev uddannet folkeskolelærer i 2001 og har arbejdet som lærer siden. Kombinationen af min private klinik og mit arbejde som lærer giver mig en god variation i min dagligdag. Uddannelsen har været som en personlig rejse samtidig med, at ‘værktøjskassen’ blev fyldt. 

I Body SDS kropsterapi og træning er der fokus på kroppens led. Hvis dine led ikke kan bevæges optimalt, giver det smerter. 

Heidi fortæller, at BODY SDS (eller Body Self Development System) betyder "kroppens eget udviklingsystem". Der refereres til kroppens vejrtrækning, blodgennemstrømning og lymfesystem. 

En uddannet Body SDS Kropsterapeut kan hjælpe dig med smerter fysisk, psykisk og mentalt ved at aktivere din krop. En behandling på briksen varer 50 minutter og kan sammenlignes med en blanding af, hvad du oplever hos en massør, fysioterapeut, zoneterapeut, kiropraktor og psykoterapeut. 

- Det er så livsbekræftende at hjælpe andre, og kroppen er utrolig til at hjælpe sig selv på rette vej, når der blot trykkes de rette steder. Et ‘tryk’ kan i denne sammenhæng godt være et spørgsmål eller en kommentar, der lige lander på rette tidspunkt. Og ja, det kan godt gøre ondt, men smerte kan give mening, både fysisk og psykisk. Det er dig og dine behov, der er i fokus, fortæller Heidi. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste