Fjordens Dag i Stinesminde: Der er oplevelser for alle
STINESMINDE: Sensommer i Stinesminde. Lokale borgere inviterer igen i år til en oplevelsesdag i Stinesminde søndag den 14. september fra kl. 11.
Der vil være telte med forplejning, Naturfredningsforeningen deler viden og tilbyder aktiviteter for både børn og voksne, og den kommunale ungdomsskole arrangerer spændende sejladser ud over fjorden.
Midt på dagen spiller bandet "Two4country" bluegrass og countrymusik.
Soroptimisterne vil hele dagen have en hyggelig bod på havnen. I et shelter vil der være et legehjørne for de små, med klodser, biler og net til reje-jagt i havnebassinet. Nyttigt for børnene i år: 4 små traktorer er klar, så de kan tage traktorkørekort.
Kl. 14 er der tilbud om højskolesang i haven eller inde i det lille røde hus på Under Skoven 3, hvor forfatter og tidligere sognepræst Paul Arnbak mellem sangene deler tanker og udsigt, mens Dan Selchau akkompagnerer.
Fjordens dag er blevet afholdt i 25 år, ofte med godt vejr, men uanset vejret vil arrangementet blive gennemført med telte og godt humør. Det anbefales at medbringe passende tøj til vejret. Den smukke natur ud til fjorden skaber en perfekt ramme for dagens mange aktiviteter.