Billede beskrivelse

Open by Night med masser af Ramashang

29. september 2025 kl. 06.00

HOBRO: Fredag den 3. oktober 2025 inviterer Hobro Handel til et brag af en Open by Night, hvor byens butikker holder åbent fra kl. 10.00 til 22.00.

Til denne udgave af Open By Night bliver der ekstra gang i den i form af det sprudlende band Ramashang, som med deres unikke blanding af middelalder-og vikingetraditioner forvandler gaderne til en musikalsk festplads.

Ramashang, der optræder fra klokken 16.00 – 19.00, er kendt for deres energiske shows, hvor historiske instrumenter som sækkepiber, drejelire, shawms og trommer møder humor, teater og rå energi. Resultatet er en stemning, der får publikum til at danse og leve sig ind i musikken.

Bandet har gennem næsten to årtier spillet over tusinde koncerter – fra de største middelaldermarkeder i Danmark til internationale festivaler i hele Europa. Nu kommer de til Hobro for at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige.

- Det bliver en aften, hvor hele byen kommer til at summe af liv – med både gode tilbud i butikkerne og et særligt show, som vi er stolte af at præsentere, og som man ikke må gå glip af, lyder det fra Anette B. Madsen fra Hobro Handel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste