Hør hele historien om det mystiske skibsvrag fra Mariager
HADSUND/MARIAGER: Det er ikke ligefrem hverdagskost, når et knap 500 år gammel skibsvrag dukker op under asfalten.
Ikke desto mindre var det præcis, hvad det skete omkring Mariager Havn i sensommeren 2024.
Nordjyske Museer inviterer nu til foredrag med arkæolog Charlotte Marie Brühe Jensen, der selv var med til at undersøge det gamle skibsvrag, som blev fundet tre meter under asfalten i forbindelse med kloakering på havnen i Mariager.
For et maritimt land som Danmark er det ikke ualmindeligt, at der dukker et skibsvrag op, men det sker meget sjældent ved udgravninger på land.
I første omgang troede man, at det drejede sig om et skib, der allerede blev fundet spor efter i 1982, men det viste sig dog senere ikke at være tilfældet. Et helt nyt vrag var dukket op - og undersøgelser kunne datere det helt tilbage til 1568.
Torsdag den 30. oktober vil Charlotte Marie Brühe Jensen fortælle om hele processen. Derudover vil hun gøre publikum klogere på skibe og andre maritime fund i og omkring Mariager, såvel som livet i byen og ved fjorden fra 1400- til 1800-tallet.
Med både lokale og nationale briller giver foredraget et indblik i det fundne skibs betydning for byen.
Det hele finder sted på Hadsund Egnssamling den 30. oktober fra 19.00 - 21.00.
Billetter kan købes på nordjyskemuseer.dk/arrangementer