Åbnede Orange Scene på Roskilde – nu åbner de fredagskoncerten til Ambu
HOBRO: Fredagens ambitiøse Ambu-koncert byder på hele 10 musiknavne, og for at kunne nå et så omfattende et musikprogram, så starter musikfestlighederne allerede midt på eftermiddagen – helt nøjagtigt klokken 16.40.
Og det bliver på ingen måde en stille start. Det er nemlig bandet Blæst, der sparker fredagens musikfest i gang – en åbningsrolle de har prøvet før.
I 2023 var det således selvsamme Blæst, der fik æren af at åbne den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festivalen. Det skete foran et publikum på 70.000. Selvom billetsalget til fredagens Ambu-koncert har været godt, så bliver der nu nok foran lidt færre…
Blæst har de seneste år taget Danmark med storm med stribevis af hits, hvor ikke mindst monsterhittet ”Juice” er kendt af de fleste. ”Juice” blev også kåret til ”P3 Guld Lytterhittet” tilbage i 2022.
Udover Blæst, byder fredagens Ambu-koncert på: Lamin, Ude af Kontrol, Pil, Thor Farlov, Icekid, Kundo, Ussel, Mas og DJ Hjalte Nylander.