Seneste nyt
Billede beskrivelse

Seniorsvømmere har taget hul på ny sæson

23. januar 2024 kl. 06.02

Seniorsvømmerne Hobro er startet op med forårssæsonen i svømmehallen i Hobro Idrætscenter. 

Det dejlige julemad skal jages på flugt – og formen skal forbedres. Det var den gemytlige udtalelse omkring sæsonstart. Der er også en måske lidt mere seriøs udtalelse, at seniorerne faktisk har manglet den ugentlige motion hen over juleferien, efter bare få ugers fravær har det kunnet mærkes på formen, forlyder det.

Der er nu rig mulighed for at gøre ord til handling, idet foreningen har udbudt fire motionssvømme-hold og fem vandgymnastik hold i de første fire hverdage hver uge. 

Seniorsvømmerne er en flok glade seniorer – eller +50, som skrevet i vedtægterne, hvor sjov motion i vand er med i alle svømmetimer. Motionssvømmerne svømmer i eget selvvalgt tempo – bruger det varme bassin eller tid i den nye lækre sauna, holdene er uden instruktør, men livredderen er altid på plads.

Vandgymnastik har instruktør Tine Holst, der samtidig er livredder. Her er øvelser for både styrke og smidighed i højsædet sammen med et bredt smil på læben – og sved på panden. Det er ikke nødvendigt med svømmefærdighed, idet lektionerne foregår i den lave ende af bassin.

Seniorsvømmerne har eksisteret siden 1999 som forening, der er således 26. februar 25 års jubilæum, hvor også den årlige generalforsamling vil finde sted.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste