På søndag kan I få inspiration til forårets konfirmationer
På søndag den 21. januar inviterer en lang række lokale butikker til en stor og fornøjelig konfirmations-inspirationsdag på Hotel Bramslevgaard. Det foregår fra kl. 12 – 16 og der er gratis entré.
En række lokale butikker vil være til stede med stande, hvor man kan hente inspiration og gode ideer til den festlige dag – blandt andet forskellige bud på bordopdækning, blomster, tøj til konfirmationsdagen og blå mandag, styling af hår, køretøjer, maden og meget mere.
Dagen byder på modeshow og mange flotte præmier – det hele sikkert styret med Anders Wortmann som konferencier.
Restauranten på Hotel Bramslevgaard vil være åben, og der vil være mulighed for køb af mad og drikke. Det er også muligt at booke sig ind på en gratis guidet tour om Bramslevgaard og området.
Bordbooking og tilmelding til rundvisning kan ske på info@bramslevgaard.dk eller på tlf. 98 51 20 30.