Cykelbrødre, Allan og Rasmus giver unikt indblik i erhvervseventyr
Nu kan du høre om tre fantastiske erhvervshistorier med rødder i Hadsund.
Det sker, når Hadsund Boldklub Fodbold og Hadsund Hallerne inviterer til arrangementet Lokalt Livsværk , hvor succesrige erhvervsfolk med rødder i Hadsund fortæller de fremmødte om de fantastiske erhvervshistorier og karriere, som er udsprunget af Hadsund.
Formand fra Hadsund Boldklub Fodbold, Jesper Overgaard, er meget glad for, at det er lykkes at få Cykelgear-brødrene, Allan Sand og Rasmus Thorup på scenen til det kommende arrangement.
- Det er lykkedes os at få stablet en aften på benene med tre spændende foredrag med lokale erhvervsprofiler, fingermad og lidt godt til ganen, siger Jesper Overgaard om arrangementet.
Tre lokale eventyr
Cykelgear-brødrene Kasper og Erik Larsen startede Cykelgear i garagen og ekspanderede salget af reservedele til cykel, flytning til større bygninger i nabokommunen og til salg af virksomheden. I dag er de blandt andet aktive bag Færgekroen i Hadsund ligesom de har ejerandel i Hadsund Bryghus.
Allan Sand har været på en forretnings- og kulturrejse fra KEW i Hadsund til Sand Future Shanghai. Et vildt forretningseventyr gennem de sidste 20 år og om at spille på udebane hvor andre regler gælder.
Rasmus Thorup vil fortæller om sit “hjemmeblanderi” af proteinpulver, familien, der stod bag og frem til et trecifret millionsalg af Bodylab.
Arrangementet sker torsdag den 15. juni kl. 18.30. Billetter koster 150 kroner pr. person, og arrangørerne håber, at rigtig mange vil finde vej til Hallerne i Hadsund.
Billetter til den 15. juni 2023 købes på eventhadsund.dk.