Danseskole fejrer 80 års jubilæum med fjerde generation ved roret

MARIAGERFJORD: I 80 år har skoledans i det meste af Mariagerfjord og mange andre steder været synonym med Bekker Dans. Jubilaren har igennem alle 80 år været et familieforetagende og har nu fjerde generation, Kathrine Bekker, ved roret.

Det kalder minder frem, og dem, hun ikke selv kan huske, får hun nu hjælp til efter at have lavet opslag på Facebook, hvor hun opfordrer tidligere elever til at fortælle deres historier.

- Det er helt vildt, hvad jeg har fået af reaktioner i kommentarsporet, på mails og i personlige beskeder. Nogle skriver, at dansen har hjulpet dem igennem en svær tid, fordi der var så meget livsglæde. Andre skriver om nogle af de oplevelser, de har haft, og at de har fået mange venner gennem dansen. Det varmer virkelig, siger Kathrine Bekker.

Thore og Karen Becker åbnede altid afdansningsballet. Her træder de dansen ved det første. Privatfoto

Hun er selv flasket op med dans og har også oplevet, at det hjalp hende i en vanskelig situation.

- Jeg tog jo med min far og begyndte selv at danse som treårig. Når jeg ikke selv dansede, sad jeg og kiggede på og lavede lektier. Jeg faldt også i søvn på dansegulvet og fik mange venner. Da vi flyttede fra Aarhus til Mariager, gik jeg i 6. klasse, og det kan godt føles ensomt i starten. Men der hjalp dansen mig med at finde nye venner, fortæller Kathrine Bekker.

Dansen har aldrig helt sluppet sit tag i hende. Heller ikke mens hun uddannede sig til økonom i Aarhus.

- Jeg tog stadig med min far ud tre dage om ugen, så indimellem var jeg måske ikke helt så flittig på studiet, men det gik jo alligevel, fortæller hun.

- Efter endt studium havde jeg en kort karriere som bankrådgiver, men da min far i 2015 stoppede med danseskolen, valgte jeg at tage over. Det er ikke fordi, man bliver rig af at være danseskolelærer, men det trak mere end banken. Nu har jeg fem timer om ugen som bogholder i en lille virksomhed for at holde faget ved lige, men ellers er det dans, siger hun.

Det var hendes oldefar og oldemor Thore og Karen Becker, der åbnede danseskolen i Lime ved Hornslet i 1944. (Thore ændrede efternavnet til Becker, da det så finere ud, bemærker Kathrine Bekker).

Det var, som man kan regne ud, en anden tid, hvor forholdet til børn var mere kontant.

- Der er flere, der har skrevet, at min oldemor kneb dem i den helt tynde hud på indersiden af overarmen, når de ikke opførte sig ordentligt. En har fortalt, at Thore engang i danseskolen i Havndal tilbage i 1960erne sendte et helt hold hjem, fordi de ikke havde rene negle. Der er mange sjove historier, siger Kathrine Bekker.

Her er tre generationer samlet ved danseskolens 50-års jubilæum, Karen Becker, Morten og Mette Bekker samt Jørgen og Grethe Bekker. Privatfoto

Blandt dem er beretningen fra en virkelig trofast danser.

- Hun skriver, at hun gik til dans, fra hun var tre år, og at hun ikke er stoppet endnu. Nu har hun også givet danseglæden videre til sin datter, der i år skal have fem års nål. Selv et år, hvor hun havde fået arbejde i Flensborg, kørte hun op på danseskolen en gang om ugen. Og så er der en, der fortæller, at Karen Becker på danseskolen i Mariager altid gik rundt med en stribet lyseblå underkop og indsamlede tyggegummi, og at det kunne godt være lidt pinligt, fortæller Kathrine Bekker.

Virkeligheden er en noget anden i 2020'erne, hvor man ikke kniber børnene i armen, og hvor man hverken bjæffer af beskidte negle eller tyggegummi i munden.

- Man behandler jo børn helt anderledes i dag, heldigvis. Så det kan godt indimellem blive lidt livligt. Ikke mindst da vi begyndte at få mange flygtninge fra Syrien og Ukraine. Det er sin sag at holde styr på tingene, når halvdelen ikke forstår, hvad man siger, griner Kathrine Bekker.

Hendes far og faster, Morten og Mette Bekker, overtog danseskolen i 1989. De ejede danseskolen sammen i en del år, indtil de valgte at dele de mange afdelinger op imellem sig. Kathrine overtog farens del i 2015, mens Mette Bekker drev sin del videre. Det sluttede dog i corona-tiden.

- Jeg var selv stoppet i 2018, fordi jeg havde fået små børn, men min faster blev ramt af coronaen, hvor man selvfølgelig ikke kunne danse. Da restriktionerne blev hævet, orkede hun ikke at starte forfra og bygge det hele op igen. Jeg kan også se, at mange ikke er vendt tilbage efter corona, så det var lidt tungt at komme i gang igen, siger Kathrine Bekker.

Nu har hun kun hold i Hobro og Randers, hvor hun bor.

- Men jeg får virkelig mange forespørgsler fra Mariager, Hadsund, Havndal, og hvor vi nu ellers har været, om at komme tilbage, og det trækker da også i mig, så måske, siger hun.

På lørdag er der afdansningsbal for alle hendes hold i Hobro og Randers. Det foregår for første gang i Valsgaard, og det er her, jubilæet markeres.