Billede beskrivelse

Ny diabetesforening styrker fællesskabet i Mariagerfjord

12. april 2026 kl. 14.04

MARIAGERFJORD: Ved en stiftende generalforsamling i Diabetesforeningen i Mariagerfjord er der nu dannet en ny bestyrelse. 

Bestyrelsen vil arbejde målrettet med at skabe stærke fællesskaber, udvikle motionstilbud og arrangere inspirerende foredrag for mennesker med diabetes, fortæller foreningen i en pressemeddelelse. 

Konkret planlægges der allerede inden sommerferien en række diabetescaféer med spisning og mulighed for samvær i de fire byer Arden, Hadsund, Mariager og Hobro. 

Her vil deltagerne kunne mødes i uformelle rammer og dele erfaringer, fortæller foreningen. 

Første arrangement finder sted i Kulturcentret Hadsund 29. april kl. 17.00 til 20.00. 

Alle interesserede med diabetes samt ledsagere er velkomne til en aften med tapas og gode samtaler. 

Deltagelse koster 25 kr. pr. person, og tilmelding er nødvendig senest den 21. april.

På landsplan lever omkring 380.000 mennesker med diabetes, mens yderligere cirka 500.000 har prædiabetes. 

I Mariagerfjord Kommune er der omkring 600 medlemmer af Diabetesforeningen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste