Mobildækningen i Skelund er nu blevet endnu bedre
SKELUND: En hurtig og stabil mobilforbindelse er afgørende for de fleste danskere.
Derfor investerer Norlys hvert år et større millionbeløb i at udvikle mobildækningen - således også i nordjyske Skelund. Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.
I 2026 kommer TN-Network, som Norlys er medejer af, til at forbedre mobildækningen markant ved at opsætte nye mobilantenner forventet 120 forskellige steder i landet.
Ét af de steder er altså Skelund, der har hjemme i Mariagerfjord Kommune.
Her er der netop opsat nye mobilantenner i den eksisterende telemast på Korupvej.
- Norlys er ejet af mere end 800.000 jyske andelshavere, og derfor har vi også særligt fokus på at øge dækningen i vores ejergeografi, som Skelund er en del af. Med de nye mobilantenner er dækningen i området nu på niveau med den dækning, man i dag oplever i de store byer, hvor Norlys’ mobilnetværk ifølge de uafhængige analysevirksomheder Opensignal og Umlaut er blandt de bedste i Norden, siger Daniel Askeroth, der er direktør for teleforretningen i Norlys.
De nye mobilantenner betyder, at mobilkunder hos Norlys og Call me både vil opleve højere hastigheder og kapacitet i området i og omkring Skelund. Opgraderingen booster både 4G-netværket og giver adgang til 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.
- I et så digitalt samfund som Danmark forventer kunderne med rette, at de kan være online uanset, hvor de bevæger sig hen. Alle skal kunne være en del af den digitale fremtid med både 5G og fiber - også når man bor uden for de største byer, og det understøtter opgraderingen af mobilnettet i og omkring Skelund, siger Daniel Askeroth.