Billede beskrivelse

Imponerende opbakning og syn, da 460 deltog i Vølvens Verden

28. september 2025 kl. 20.00

HOBRO: Lørdag blev Hobro forvandlet til en magisk portal til vikingetiden, da ikke mindre end 460 deltog i Vølvens Verden - en spektakulær oplevelse fyldt med lys, fortællinger og historisk stemning.

Billede beskrivelse

Arrangementet blev sat i gang på Hobro Havn, da Vølven fik sin vølvestav. Den kom sejlende til hende på en lille vikingebåd.

Billede beskrivelse

Herefter fik de mange deltagere hver deres egen lysende vølvestav, hvorefter de sammen bevægede sig på den cirka fire kilometer lange rejse gennem Hobro og ud til Fyrkat. Turen gik forbi Hobro Kirke med korsang, og igennem Ambupladsen, hvor deltagerne kunne opleve et vikingemarked.

Billede beskrivelse

På Fyrkat ventede en helt særlig oplevelse. I Langhuset tog Vølven igen imod deltagerne og fremsatte sin spådom. Bagefter gik gæsterne udenfor, hvor de kunne opleve Midgårdsormen komme dansende i skikkelse af en 25 meter lang dukke – så lang som Langhuset - oplyst i blødt og stemningsfuldt lys.

Billede beskrivelse

Midgårdsormen blev blandt andet ført af internationale studerende, der de seneste 14 dage har besøgt vikingeborgen og været med til at arrangere eventet.

På alle måder en smuk, smuk aften i Hobro, der også blev beriget af at vejrguderne også spillede med.

Det er allerede besluttet, at Vølvens Verden kommer til Hobro igen til næste år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste