Godt nyt for dit underliv: - Mange lever i stilhed
VEBBESTRUP: Kosmetolog Sissel Quist har i sin Wellness Clinique i Vebbestrup i mange år tilbudt klassiske skønhedsbehandlinger til kunder i Hobro og omegn.
Nu har hun som en af de første i lokalområdet investeret i en Pelvic Chair – en teknologi, der hjælper borgere med udfordringer i bækkenbunden og altså hjælper med at styrke dit underliv.
Pelvic Chair er en avanceret behandlingsstol, som, via elektromagnetiske impulser, træner bækkenbundsmuskulaturen, hvilket kan hjælpe klienter med udfordringer som blandt andet urininkontinens, uønsket lækage, svaghed i bækkenbunden efter graviditet eller fødsel, nedsat muskelkontrol ved hoste, nys eller fysisk aktivitet, alderdomsrelaterede gener i bækkenområdet og andre funktionsproblemer, som kan ramme både mænd og kvinder.
Behandlingsformen er udbredt i hele verden, og har nu fundet vej til Vebbestrup.
- Det her er et stort skridt for mig og klinikken. Mange lever i stilhed med bækkenbundsproblemer, og jeg er glad for nu at kunne tilbyde en løsning, der kan forbedre livskvaliteten markant, siger Sissel Quist.
Med det nye tiltag håber hun at nedbryde tabuet og gøre det lettere at søge hjælp – også uden at skulle rejse til de større byer.