Færre føler sig ensomme i Mariagerfjord Kommune end i resten af landet

MARIAGER: En ny kortlægning viser, at Mariagerfjord Kommune ligger under landsgennemsnittet for ensomhed. På landsplan viser omtrent hver tiende dansker tegn på ensomhed, mens andelen i Mariagerfjord er lavere – blot 8,4 procent af indbyggerne.

Undersøgelsen, som er udarbejdet af Body S|D|S A/S og baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og Mary Fonden, afslører samtidig store forskelle på tværs af befolkningen. Unge kvinder, personer uden for arbejdsmarkedet og borgere i de største byer er blandt de hårdest ramte.

- Kortvarig ensomhed er en naturlig del af livet, men når ensomheden bliver langvarig, er det en form for social sult, der kan udløse stress og svække immunforsvaret. Det øger risikoen for depression, angst, søvnproblemer, hjertekarsygdomme, demens og i værste fald for tidlig død, forklarer Henrik Eiberg, administrerende direktør hos Body S|D|S A/S.

Data fra Mary Fonden viser desuden en tæt sammenhæng mellem ensomhed og mentalt helbred. Blandt personer, der føler sig svært ensomme, oplever 60 procent også mentale helbredsproblemer – mod blot 13 procent blandt dem, der ikke føler sig ensomme.

Geografi og hverdagsrytme spiller ind

Tallene afslører geografiske forskelle: de største byer har flere, der føler sig alene, selvom de rummer flest mennesker. Ifølge Henrik Eiberg handler det ikke kun om geografi, men også om hverdagsrytme og sociale møder i lokalsamfundet.

- I mindre byer og landsbyer opstår der ofte stærkere bånd, fordi man naturligt mødes i hverdagen – hos købmanden eller i foreningen. I storbyerne er relationerne mere flygtige og præget af høj udskiftning og et hurtigere tempo, siger han.

Unge kvinder er hårdest ramt

Der er også markante forskelle mellem kønnene. Kvinder oplever generelt mere ensomhed end mænd – især i aldersgruppen 16 til 24 år, hvor hver fjerde kvinde viser tegn på ensomhed.

Ifølge Henrik Eiberg kan dette skyldes et større følelsesmæssigt pres, sociale mediers påvirkning og høje forventninger til relationer.

- Kvinder søger ofte dybere og mere meningsfulde relationer, men presset fra studier, arbejde, sociale medier og en forventning om at kunne det hele, kan gøre det svært at finde tid og overskud. Samtidig er kvinder oftere selvkritiske og mere udsatte for stress, depression og angst, hvilket kan føre til isolation og forstærke følelsen af ensomhed, forklarer han.

Arbejdsmarkedstilknytning gør en forskel

Undersøgelsen viser, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har stor betydning for risikoen for ensomhed. Kun 7,6 % af beskæftigede viser tegn på ensomhed, mens tallet blandt arbejdsløse, førtidspensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet overstiger 20 procent.

- Når man mister sit arbejde, mister man også fællesskabet og følelsen af at bidrage. Det kan give en oplevelse af at være overflødig, og den følelse kan hurtigt føre til ensomhed, siger Henrik Eiberg.

Små skridt kan gøre en stor forskel

Selvom kortlægningen tegner et alvorligt billede, er der ifølge Body S|D|S også håb. Løsningerne findes ikke kun i politiske tiltag, men også i hverdagens små handlinger.

- Vejen går gennem fællesskaber i mange former – store, små eller unikke. Hvis vi tør være mere opmærksomme på vores omgivelser og åbne os for dialog, kan vi alle bidrage. Nogle gange starter det med et simpelt 'hej' eller 'godmorgen'. At blive set og hørt gør en forskel – det er derfor, vi har fået to ører og én mund, afslutter Henrik Eiberg.

Om kortlægningen:

Undersøgelsen er udarbejdet af Body S|D|S A/S og bygger på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil og Mary Fondens rapport Ensomhed i Danmark. Formålet er at belyse de mønstre og forskelle, der præger danskernes oplevelse af ensomhed – og hvad der kan gøres for at styrke fællesskaber og forebygge langvarig ensomhed.