Billede beskrivelse

Danske Spil efterlyser millionær igen: Er det dig, der har købt Lotto-kupon i Hobro?

13. april 2026 kl. 15.37

HOBRO: Erindrer du, at du har købt en lottokupon ved OK Plus på Randersvej i Hobro i sidste uge? 

Så kan det formentlig være en rigtig god idé at tjekke kuponen igen. 

I en pressemeddelelse fra Danske Spil efterlyser spilselskabet nemlig igen en heldig vinder af én million kroner, der netop har købt sin Lotto-kupon hos tanken i Hobro.

Vedkommende har ikke meldt sig siden weekenden.

- Det er helt normalt, at der lige går nogle dage, før vinderne opdager, at de har vundet. Vi er bare glade for, at vi får lov til at udbetale så store gevinster. Det sker hver eneste uge for os, men det bliver alligevel aldrig hverdag, siger adm. direktør for Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard.

Det var i lørdagens ekstratrækning i Lotto med navnet Millionærchancen, vinderkuponen fra Hobro stammer fra. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste