Kom til julestue på Bangsbo
Traditionen tro afholder Bangsbo Aktivitetscentre julestue lørdag 25. november kl. 10-13.
Igennem hele året har frivillige på hobbyholdet om mandagen lavet hjemmelavet juleting, og de seneste uger har der været jord under neglene, når der er blevet produceret juledekorationer, gravpynt og meget andet.
Sydbyens Orkester spreder julestemning med god julemusik, og der vil være hjemmelavede æbleskiver, når dørene til julestuen åbner.
Sydbyens Venner står for salg af mad og drikke, og for de spilleglade er der mulighed for at deltage i amerikansk lotteri.
Overskuddet fra julestuen vil gå til at lave aktiviteter for centerenes brugere.