Billede beskrivelse

Jule-succes vender tilbage: Det Gamle Apotek laver pop-up i Aalborg

24. oktober 2023 kl. 14.00

Kort fortalt:

  • Det Gamle Apotek åbner pop-up butik d. 3. november.
  • Butikken kan besøges på Bredegade 18.

Julen er lige om hjørnet... Eller det er julepynten i hvert fald!

Selv om den kommende højtid kan virke langt ude i fremtiden for nogen, så er masser af kasser fulde af julekugler, nisser, stearinlys og adventskranse ved at blive pakket ud i den tidligere Bog & Idé-butik på Bredegade 18.

Jule-eventyret starter fredag d. 3. november, hvor Det Gamle Apotek åbner pop-up butik i Aalborg i den 200 m2 store butik. 

- Det vil emme af julemagi og højt humør med alt, man overhovedet kan komme i tanke om, til at skabe den helt rette julestemning, fortæller Anne Cecilie Kristensen, Marketing Manager hos Det Gamle Apotek.

Den eneste pop-up i Jylland

Det Gamle Apotek ligger i Tønder, og er kendt for alverdens brugskunst, gaveartikler, hobbyartikler og boligtilbehør - især julepynt. Stilen er nostalgisk, eventyrlig og hyggelig.

- Aalborgenserne skal komme forbi og mærke stemningen, suge magien til sig. Herefter er der ikke andet for end at glæde sig til december, så vi kan begynde at pynte op, siger Anne Cecilie. 

Fire andre pop-up butikker er allerede åbnet og  i fuld gang med at sprede julestemning  i Tivoli, Fisketorvet, Rødovre Centrum og Rosengårdscentret. Butikken i Aalborg bliver derfor den eneste i pop-up i Jylland. 

Hvis man ikke kan få nok af den gode stemning, kan man finde Det Gamle Apotek hele året rundt i deres to butik, som stadig ligger i det gamle apotek i Tønder.

Del artiklen

Jul i Nordjylland

Hvis du er på udkig efter hyggelige og uforglemmelige julearrangementer for hele familien i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her kan du finde et hav af forskellige bud på juleaktiviteter i Nordjylland, der byder på alt fra besøg på de magiske julemarkeder, julekoncerter hvor du kan nyde årets juletoner til en hyggelig dag i juleshoppingens tegn. Lad dig inspirere til en fantastisk jul i det nordjyske med aktiviteter for enhver.

Tema

Jul

Juleguiden